CampingDanmark.dk

Campingvogne - tips og gode råd
Forum - Campingvogne - tips og gode råd - Min mand synes vores cv er et mareridt at køre med -Hjælp
Bruger
Gabella
Supporter
Indlæg: 20
Skrevet: 09-07-2011 18:13:18

Min mand synes vores cv er et mareridt at køre med -Hjælp

Vi har lige hentet vores første campingvogn hjem, min mand synes det var et mareridt at køre med den, man kunne jo mærke bilen hoppede lidt når der var ujævnt på vejen og han har svært ved at overskue længden på cven når han kører, nu sidder han i sofaen og har fortrudt vores køb han siger at havde han prøvet at køre med cv inden vi købte en havde vi aldrig fået en.
hjælp, har i nogen gode råd, det skulle jo være så hyggeligt at vi fik cv istedet er vi nu begge itvivl om det er det rigtige vi har gjort, måske vi skulle ha startet med en minder vogn?
Alle råd modtages med glæde
Svar
Anette
Supporter
Indlæg: 279
Skrevet: 09-07-2011 18:48:35
Først vil jeg sig ØV, det er virkelig synd for jer, især din mand... jeg plejer at sige... prøv at køre en tur med den bil der skal trække... en rundtur, hvor man måder køre og snor sig osv.... Vi opleve nemlig noget der lignede... men uden at købe.

Det næste er så, har I købt provat eller ved forhandler? Mener bestemt at købeloven giver en fortrydelsesret.... det må du undersøge.
Ring straks til der hvor I har handlet, og forsøg at få handlen til at gå tilbage.... også selv om det kommer til at koste lidt....

mvh
Anette
Anette
Supporter
Indlæg: 279
Skrevet: 09-07-2011 18:52:53
Prøv lige at skrive hvad der er foran og bagved...
Gabella
Supporter
Indlæg: 20
Skrevet: 09-07-2011 19:01:31
Vi har godt nok købt ved en forhandler, tror du vi kan fortryde købet?
lige pt trækker min pegeot 307 st car vognen som er en adria adora 512ul. men min mand får ny bil om en måned, den nye passat diesel st car 2,0 og herefter er det meningen den skal trække cven.
Tyson
Nyt medlem
Indlæg: 5
Skrevet: 09-07-2011 20:21:27
Måske du skal finde dig en ny mand !!! Det kræver lidtvtilvænning at køre med CV , og det er bare op på hesten igen og ud at køre med vidunderet . Hvor gl. Er jeres bil ? Måske der skal nye støddæmpere til .
Held og lykke med ny mand eller en hyggelig campingtur .
Anette
Supporter
Indlæg: 279
Skrevet: 09-07-2011 20:31:04
Jeg vil lige umidlbart mene, at pegoet 307 er en lille bil til en stor CV, hvorimod passaten passer bedre, derfor kan det godt være at det vil føles hel anderledes med den anden bil. - Så er der det mere praktiske, med at køre med en Cv, og lære at køre med den... og her kan jeg jo sidde og gøre mig klog... jeg kører nemlig ikke selv med vores.... men jeg har for mange år siden lært at køre med anhænger... 4 hjulet landbrugsvogn til traktor... og der er bestemt meget tillærlig og rutine ved at køre med noget bagefter, på krogen. Så hvis din mand og dig beslutter at beholde campingvognen, og give det en chance, så kan han jo tage nogle køretimer ved en kørelærer, med påhæng.... og med mulighed for at det bliver med jeres eget udstyr.... Nu ved jeg ikke hvor og hvordan i bor, men hvis I et sted i nærheden har en stor tom plads, industrikvarter o.l. hvor han kan køre lidt rundt, finde ud af hvor stort udsving den giver og hvor meget den fylder osv. så kan det også hjælpe lidt på selvtilliden.... og så skal han huske, lidt lige som at lære at cykle, st på ski eller rulleskøjter.... al begyndelse er svær, og alle har været nybegyndere engang.

Hvis I, efter overvejelser, beslutter at sige farvel til vognen, så vil jeg foreslå jer at tage en stille og ærlig snak med forhandleren, for måske har han en mindre vogn I kan bytte med... men husk altid at prøve at køre en tur først.... før I bestemmer jer.... og inden I handler.... og helst bed den bil der skal køre med CV i fremtiden.
Hvis forhandleren er fornuftig og lidt købmand, så vil han gøre alt for at hjælpe et par ulykkelige kunder.... I vil vende tilbage og kunne sig: Ih hvor fik vi bare en god behandling, ham kan vi godt anbefale!!!

Grundlæggende så får mange forkøbt sig, øjnene kan ikke få nok.. det skal være stort, flot, nyt, med alt i ekstraudstyr osv.... og efter et par ture, så finder folk en fast plads i nærheden... og får "sommerhus" i stedet for en campingvogn med hjul... det er synd, og det er meget ærgeligt at sælgerne ikke opfordrer folk til at købe efter behovet og evnen, og ikke kun efter det dyreste og mulige.....

Undskyld de mange ord... håber at der er lidt du kan bruge...eller i hvert fald tænke over.

Med venlig hilsen
Anette
Gabella
Supporter
Indlæg: 20
Skrevet: 09-07-2011 21:02:44
Dejligt med nogle svar.
Tyson manden er keeper´, med eller uden cv *GG*
Anette vi troede ellers vi var smarte ved ikke at begå den samme fejl som min bror de fik købt en for lille cv til at begynde med, men ak sådan er det jo så ikke for os.
vi har talt om problemet og er blevet enige om at gennemføre vores cv tur som starter på mandag og varer 14 dage, så må tiden vise om manden vænner sig til at køre med dyret ellers kan vi vel bytte den med en camplet hvis ellers manden vil køre med den *GG*
Anette
Supporter
Indlæg: 279
Skrevet: 09-07-2011 21:15:01
Ok ;-) og I har selvfølgelig selv styr på vægt og mål og forhold mellem bil og cv... både i vægt og bredde... ikke. Jeg synes så lige han skal ud og øve sig lidt i morgen, uden familien.... og så pas på når du pakke vognen... kun det nødvendige... tungt i bunden og så tæt på akslen som muligt... overskabe er mest til lommetørklæder og skumfiduser.
God ferie og lad os høre fortsættelsen :o))
mvh
Gabella
Supporter
Indlæg: 20
Skrevet: 09-07-2011 21:19:07
tak jo vi har styr på vægten ( vi kører med alt tungt i bilen for ikke at få overvægt.
jeg skal nok lade høre fra mig.
tak for rådene om pakningen de er nyttige.
Tyson
Nyt medlem
Indlæg: 5
Skrevet: 09-07-2011 21:58:10
ønsker jer en god tur derude , og held og lykke med vognen ! God sommer
steen æbeløe
Supporter
Indlæg: 261
Skrevet: 09-07-2011 23:08:42
Pas også på med lægge for meget vægt bagi vognen.
Jeg kan tydelig mærke hvis teltet er blevet skubbet hen i bagenden, eller kunden har været så flink at fylde vandtanken inden jeg henter vognen.

Jeg tror i bliver overrasket over forskellen når I får den nye bil :-)

Dæktryk er også meget vigtigt, både på bil og campingvogn.

Har vognen stabilisator, og virker den? Husk at kuglen skal være ren, og knastør. Men det hele nytter ikke noget hvis klodserne er slidt, eller den tidligere ejer har haft fedt på kuglen, så prøv at skubbe klodserne ud og kontroller dem.

Anette.
Købeloven giver ikke ret til at fortryde køb, eller returret.
Det gælder kun ved køb over internettet, telefonsalg af blade og aviser, samt nytegning af vejhjælp og forsikring.

mvh
Steen
kaj andersen
Nyt medlem
Indlæg: 5
Skrevet: 10-07-2011 02:04:46
Hej Gabella.
Selvom jeg har kørt med campingvogn i mere end 10 år, kan jeg stadig være nervøs for kørslen når vi starter sommerens tur. Vi bruger kun vognen til sommerferien og måske 1 eller 2 korte ture om året, så selv om vi kører med en forholdsvis lille vogn, kan jeg i starten have svært ved at bedømme hvor meget vi fylder på vejen. Desuden skal man lige vænne sig til at bilen ikke kører som den plejer, den gynger og svajer, og der kommer underlige knirkelyde fra trækket. Vi starter enhver tur med at køre i snegletempo, og efterhånden som vi vænner os til kørslen sætter vi langsomt tempoet op. Men hvert år kører i til Italien og/eller sydfrankrig og får kørt ca. 6000 km og på hjemturen er vi superrutinerede, indtil næste år hvor vi har glemt rutinerne igen og må starte forfra.
Så op på hesten, det skal nok gå og i får helt sikkert en god ferie med dejlige oplevelser - god tur.

hilsen Kaj
Anette
Supporter
Indlæg: 279
Skrevet: 10-07-2011 08:17:38
@Steen

Ja, du har ret og jeg bøjer mig... købeloven giver ingen ret.
Det fik jeg også læst, men glemte i farten at skrive det...

Men jeg skrev :
"Hvis forhandleren er fornuftig og lidt købmand, så vil han gøre alt for at hjælpe et par ulykkelige kunder.... I vil vende tilbage og kunne sig: Ih hvor fik vi bare en god behandling, ham kan vi godt anbefale!!!"

Til slut vil jeg gentage det jeg ofte har sagt i debatter, lad værre at købe helt op til vægtgrænsen....
- Køb hellere en CV der er lettere end det bilen må køre med....
- Køb ikke den breddeste CV, hvis den skal bruges til ture (udenfor motorvejene).
- Køb efter behovet, hvad der er nødvendigt, og ikke efter at øjenene ikke kan få nok, det man ønsker sig....

God, fredelig og tryg ferie til alle.
mvh
Anette
Brugeren er slettet
Skrevet: 10-07-2011 09:41:59
Hej
Det skammelige ved jeres projekt er for mig at se at i starter ud med "Pegøjsen", som vægtmæssigt er lovlig lille til campingvognen.
Prøv at taste vogntoget ind på "Towcar.eu".
Jeg er sikker på, at en tur med Pasaten som trækdyr vil være en helt anderledes oplevelse.
Bilen opfører sig altid anderledes, når der kommer megen vægt bagpå, og i det hele bliver den lidt mere "træg" i sine bevægelser.
Man skal også på det psykiske plan, indstille sig på en mere rolig fremfærd med max 90 - 100 km/t rundt i Europa, at man skal planlægge sine overhalinger på en helt anden måde. Men for mig er det også sådan noget, der er spændende og nogle gange udfordrende.
Giv projektet en chanse - så kan det være, at i som vi andre campister får mange gode oplevelser.
MVH BJ.
Poul Harkjær
Supporter
Indlæg: 43
Skrevet: 10-07-2011 09:43:00
Hej Gabella

Der er ingen tvivl om at pegeot 307, er i underkanten til jeres campingvogn. Det er lidt synd at i starter med en dårlig oplevelse. Men der er ingen tvivl om at den ligger væsentlig bedre efter en Passat.

Vi har også en Adria 502, og den kører som en drøm, efter min Toyota Picnic, men når vi spænder den efter konens toyota Carina kan jeg godt mærke at Carinaen er væsentlig blødere i fjedrene.

Når i nu skal afsted, er det vigtigt at i afpasser vægtfordelingen efter bilen. Bilen må ikke være overlæsset, for så har i allerede der et problem med køreegenskaberne. Køb en vægt til at måle kugletrykket med på campingvognen, den koster omkring kr. 100 hos T Hansen) trykket på kuglen skal være omkring 70 kg.
Hvis trykket er for lavt, dvs. at i har læsset for meget bag i campingvognen, får i en slingrende og hoppende kørsel som forplanter sig i bilen. Det er bedre at have så optimalt belastning i campingvognen, end at overlæsse bilen. Da det er første gang i skal ud med vognen, er det måske en fordel at prøve at registrere vægten af de ting i tager med, så i heller ikke læser mere i campingvognen en den er godkendt til.

En sidste ting som gør en stor forskel, er en slingrekobling - hvis ikke der er sådan e´n på campingvognen, vil jeg foreslå at få det monteret. det giver også en meget roligere kørsel.

Giv ikke op, når alt bliver justeret, ny og bedre bil, mere erfaring, bliver det som en drøm at køre med den.
Gabella
Supporter
Indlæg: 20
Skrevet: 10-07-2011 10:17:47
HMM jeg kan se vi skal tænke os lidt bedre om, min mand mener nemlig der skal være en masse vægt bag i bilen for at se om det så kører bedre for os.
forteltet ligger i enh lem bag i vognen måske vi skulle flytte det frem i vognen istedet for.
erikstig
Supporter
Indlæg: 70
Skrevet: 10-07-2011 11:48:13
Hej Gabella.
Jeg tror i er ved at være på rette spor med de råd i har fået. I må lære at fordele vægten i cv'en og nok lande med ca 75 kg på krogen. Vi har før vi købte cv. lejet mange forskellige vogne og den ene, Adria 432 bx kørte fantastisk rundt i Jylland. Året efter lejede vi den til en tur til Provance, men ak og ve, da vi kom på motorvejen var den næsten umulig at køre med. Så ind på første rasteplads og få en kop kaffe og overveje hvad vi ville gøre, køre til Provance så umuligt ud. Efter kaffen gik jeg magasinerne igennem og så var forteltet lagt ned i bagerste magasin. Op foran med det og så havde vi en super tur til Provance med en Adria der bare var super at køre med. Det var den eneste forskel.
Med hensyn til Towcar har vi altid haft ret dårlige trækkere. Opel Astra 1.6 og nu Skoda Octavia 1.6 men de har heldigvis ikke læst Towcar, men trukket/trækker over bjerge og dale uden problemer, nu med en Hobby 455 bagefter og selvfølgelig må jeg da skifte gear ind imellem. Til Astraen har vi også kørt med en Knaus Azur der var lidt for stor, godt 5 m., og egen vægt lige høj nok. Det gik fint med en lille tur i den.
Held og lykke med livet som campister, nyd det og snart "får" i jo en super trækker.
Hilsen Erikstig
www.es-ferier.dk
Gabella
Supporter
Indlæg: 20
Skrevet: 10-07-2011 20:58:42
I har ret, vi har nu kørt en lille prøvetur med forteltet forest inde i cven istedet for i det margasin bagerst som ellers er beregnet til det - det hjælper rigtig meget.
Poul Harkjær
Supporter
Indlæg: 43
Skrevet: 11-07-2011 10:11:10
Åh det lyder godt!
Så er der da noget at arbejde videre med.

Hvis ikke i vil ud og investere i en vægt til at måle koblingstrykket med, kan i jo også gøre det med en badevægt. Find en tyk pind i passende længde, sæt mellem vægten og koblingshovedet ( husk at løsne næsehjulet) Når i har en vægt på 70 til 75 kg. har i en optimal belastning af campingvognen.

Vi glæder os til at høre om jeres ture
Steffen
Novice
Indlæg: 28
Skrevet: 11-07-2011 12:09:28
Tillad mig at indskyde et lille pip i tillæg til de mange -gode- råd. Campingvognens anbef. kugletryk er et. Noget andet KAN være bilens tilladte kugletryk. Vores Toyota Yaris var godkendt til max. 50kg på kuglen. Kostede en del omlæsning på vores første tur :-) Vores nye VW Golf derimod må have 75kg på kuglen. Kig i bilens instruktionsbog eller på anhængertrækkets typeskilt -hvis i kan komme til det!
Anette
Supporter
Indlæg: 279
Skrevet: 11-07-2011 13:34:58
Jo... og så kan man tænke lidt i vægtstangs-princippet!

Ved at flytte f.eks. 10 kg frem foran akslen, er det i realiteten 20 kg. ... nemlig minus 10 kg. på den ene side og + 10 på den anden... de 10 kg. foran virker dobbelt, fordi der samtidig fjernes 10 kg. bag i.... men jo længer frem man flytter de 10 kg. jo højere kugletryk.....

Måske skal man være ædru når dette læses :o))
God og tryg tur, og god ferie.
mvh Anette
Ole Lejse
Nyt medlem
Indlæg: 2
Skrevet: 11-07-2011 22:22:14
Poul Harkjær - kan man ikke bare sætte næsehjulet op på vægten?
svend poulsen
Supporter
Indlæg: 84
Skrevet: 12-07-2011 14:21:35
@Ole - jo det kan du da, - men så får du kun et tilnærmelsesvis rigtigt resultat af vægten.
Dit næsehjul sidder jo længere tilbage end selve koblingshovedet.
Brugeren er slettet
Skrevet: 12-07-2011 16:30:17
Hej
Vil du kende den rigtige vægt sætter du en pind mellem vægten og det sted hvor toppen af trækkets kugle vil ramme i trækket.
På din bil vil kuglens top være mellem 37 og 42 cm. over jorden. Det er vigtigt at campingvognen, mens den vejes, har den samme hældning /højde som din trækkugle.
MVH BJ.
Ole Lejse
Nyt medlem
Indlæg: 2
Skrevet: 12-07-2011 22:06:11
Så får man altså heller ikke den rigtige vægt med et næsehjul med vægt indbygget!?
Anette
Supporter
Indlæg: 279
Skrevet: 13-07-2011 10:57:21
Der sælges mange mærkelige ting, som ikke nødvendigvis er særlig praktiske, gode eller nødvendige...

Prøv at måle kugletrykket på begge måder, find differencen, og husk den når du bare sætter badevægten under hjulet.... i femtiden :o)

Tid og erfaring er også gode måder.... feks. skal man huske at kører man afsed med to fulde gasdunke i starten af turen, så skal man bytte lidt rundt på nogle ting undervejs... når den ene duk er tømt...
Eller måske tænke på om man køre med meget vand i den ene side af vognen, og et tomt eller fyldt wc i den anden..... med tiden finder man en ballance og en rytme.... fatse pladser til "indboet" gør pakning og vægtfordelig lettere. Jeg vil anbefale at man vejer sine ting, notere vægten ned på de enkelte dele, og så vejer sin vogn når den er færdigpakket til ferie turen. Husk altid at have plads på vægten, til alt det man gerne vil have med hjem fra ferien :o)

mvh
Anette
Brugeren er slettet
Skrevet: 13-07-2011 11:50:11
Hej
Vi har haft den nuværende campingvogn i 11 år. Vi camperer mest på langvarige ture. Vi har de samme ting med, vi har fundet ud af hvor de skal anbringes for at vogntoget kører bedst.
Derfor er vi holdt op med at veje kugletryk - vores kugletryk kan godt variere 3-5 kg, gasflasken bliver lidt lettere under vejs + (indkøbte flasker og andet godt) men det har for vores vogntog ingen betydning.
Man kan købe mange spøjse indretninger, men kender man vægten på de ting man har med (jeg vejede hvert enkelt ting og lavede en liste, for mange år siden) . For et par år siden vejede jeg den færdig pakkede campingvogn, og den færdigpakkede bil på en brovægt (vi har alle de tunge ting i bilen) nu ved jeg ret nøjagtigt hvad de vejer.
MVH BJ.
Lars Andersen
Novice
Indlæg: 21
Skrevet: 13-07-2011 20:51:21
Hvis man vil have det præcise kugletryk, når man har næsehjul med vægt indbygget i, findes denne
formel her.

www.js-komponenter.dk

MVH
Lars Andersen
Novice
Indlæg: 21
Skrevet: 13-07-2011 20:52:23
UBS virkede ikke, prøver igen.


www.js-komponenter.dk
gaardmanden
Nyt medlem
Indlæg: 9
Skrevet: 17-07-2011 09:38:38
Jeg vil lige tillade mig, at komme med min erfaring mht. trækkeren. Flere skriver, at en peugeot 307 virker ligee lille nok til at trække vognen.

Det vil jeg hermed 100% afvise Jeg har selv haft en 307 2,0 benzin ikke en SW Og der var på ingen måder nogle form for problemer med kørsel med stor cv bag efter heller ikke i bjergene.

I flere år kørte vi sydpå med den som trækker. Jeg syntes det er lidt syndt at der er nogle som udtaler sig om noget de åbenbart ikke ved ret meget om.

Jeg er enig i at kugletrykket er meget vigtigt Vi kørte med et kugletryk på ca. 70 kg. men som så mange andre biler kunne den godt "hænge" lidt med røven derfor fik jeg monteret MAD fjedre som hjalp.

Det skal siges at vi ikke længere har en 307 men en Kia Ceed diesel som også gør det rigtigt godt.

mvh Kim
heine Højlund
Nyt medlem
Indlæg: 4
Skrevet: 12-12-2011 21:05:08
Hejsa
Hvordan gik det med turen,blev den solgt

www.hojlunds.dk

Heine
Gabella
Supporter
Indlæg: 20
Skrevet: 26-12-2011 13:45:13
Hej.
Jo vi kom da afsted på flere ture i år, det hjalp helt klart vi fik den nye bil og at min mand fik lidt erfaring i at køre med cv.
vi kører nu med forteltet inde og fremme i cv´en i stedet for at bruge den lem der ellers er til teltet bagerst i vognen, det råd hjælper også en del.
Min mand endte faktisk med at finde det ret så afstressende at køre med vognen fordi man jo ikke kan køre ret hurtigt eller overhale nogen.
desværre er han ikke blevet bidt af camping livet og taler meget om at sælge vognen, så nu må vi se hvad det nye år bringer.
For at besvare dette indlæg skal du være logget ind
Log ind  |  Opret ny bruger
Campingdanmark.dk
Seneste nyt
Alan Rogers - Valdemar Camping
Nordisk Camping Træf
Alan Rogers - Camping Lanterna
Adria Caravan Aps
  Glemt kodeord?