CampingDanmark.dk

Single-Camping
Forum - Single-Camping - Overnatning i det fri
Bruger
Brugeren er slettet
Skrevet: 24-07-2010 15:27:29

Overnatning i det fri

Som gammel spejder nyder jeg at overnatte i telt, langt fra storbyens larm og stress, og gerne under primitive forhold, hvor maden laves over bål og toilettet er et hul i jorden. Men - siden jeg blev mor til Jonathan på 16 mdr. har teltet kun været rejst i mine forældres baghave, og jeg savner at komme ud i den "rigtige" natur.
Der er masser af steder rundt omkring i Danmark hvor man må overnatte i skove, ved kyster, på bondegårde o.lign. De ligger bare og venter på at blive besøgt! Men det er nu engang sjovest når man er flere.
Og nu kaster jeg så bolden op til det gode folk i dette forum; Vil I med? Lad campingvognen stå hjemme en weekend, find teltet frem og oplev, hvor fantastisk det er, at mærke skovbrynet under sine fødder, lugten af bål og glæden ved at kunne dele disse intense oplevelser med sine børn.

Kom glad - lad mig høre om der er friske familier der vil med!

Hilsen Merete, mor til Jonathan på 16 mdr.
Svar
For at besvare dette indlæg skal du være logget ind
Log ind  |  Opret ny bruger
Campingdanmark.dk
Seneste nyt
Annoncer på CampingDanmark
  Glemt kodeord?