|
Hej Gask....... Vi kan også varmt anbefale Campingplatz Kratzmühle. Det er en super hyggelig plads hvor der også er mulighed for at benytte to restaurenter tæt ved. Der er pænt rent, meget charmerende og et venligt personale. Har i børn med, er der en udemærket legeplads! På vores vej syppå, til Italien, har vi også haft fornøjelsen af at overnatte på camping Katzenkopf, der ligger ca. 100 km nord for campingplatz Kratzmühle. Denne plads er også rigtig fin og emmer af sydtysk charme. Den ligger nær en lille by, der er kendt for deres fremstilling af vine. På pladsen er der ligeledes restaurent, legepladser (dog ikke så fine som på Kratzmühle) og pæne toiletbygninger. Der er mulighed for at få de såkaldte transitpladser, hvor man ikke skal hægte vognen af, men bare slå støttebenene ned for at overnatte en enkelt gang på vejen mod de sydligere himmelstrøg. Vi vil helt sikkert benytte os af denne plads en anden gang, da den nærliggende by (ca. 500 m fra campingpladsen) så meget spændende og kulturel ud. Gamle huse og små snævre gader ventede kun på at blive udforsket, men da vores knap 4 år gamle søn var træt, måtte vi gemme den oplevelse til en anden gang. Vi har flere gange haft stor succes med at finde campingpladser i FDM´s campingguide, der igennem årene er gået hen og blevet uundværdig for os. Bogen beskriver hver enkelt plads og giver også overblik over overnatningspriser samt over hvilke faciliteter pladserne råder over. Måske den også kunne hjælpe jer? Håber at andre også vil bidrage med deres erfaringer, så i kan finde det i søger. Rigtig god tur sydpå! Med venlig hilsen Tina Richter Brink
|