|
PåskenSå skal campingvognen graves frem fra vinteren, og vi har allerede booket påsketur på en af Danmarks bedste campingpladser, nemlig Hvidbjerg Strand camping i Blåvand. Den har alt hvad hjertet begærer for en børnefamilie. Vi har været der 2 gange før, og er nødt til at opleve den igen. Den ligger kun 200 meter fra Vesterhavet, har et dejligt badeland, en fantastisk god fiskehandler med de bedste fiskefrikadeller jeg nogen sinde har smagt. Masser af udendørs legepladser, indendørslegeplads og gode restauranter. Og et wellnescenter. Det skal jeg prøve i år, har allerede bestilt tid til en kropsmassage. Ahh. Vi har faktisk aftalt at mødes med en af familierne fra børnecamping. Vi mødtes på Bøjden på Fyn i efteråret, og har holdt kontakt siden. Vi glæder os rigtig meget til at komme i gang med camping igen efter denne lange vinter. Vi er en familie 4, med to børn på 9 år og 12 år, og to voksne på 40 og 43 år. Samt en dansk-Svensk gårdhund. Han får også lov at komme med. Håber vi ses derude i landet. Campinghilsner fra Sussie
|