CampingDanmark.dk

Udstyr - elektronik
Forum - Udstyr - elektronik - Solceller - ladning - 230 volt
Bruger
prefalch
Nyt medlem
Indlæg: 6
Skrevet: 21-06-2012 21:01:04

Solceller - ladning - 230 volt

Hejsa.
Håber der er em der kan svare mig på om der skal monteres noget der adskiller solcellerne fra batteriet når/hvis man er tilsluttet 230 volt.
Jeg er kommet i tvivl om laderegulator/solcelle kan tage skade
Svar
Alex
Novice
Indlæg: 33
Skrevet: 21-06-2012 22:22:35
Hej prefalch
Hvis din installation er lavet rigtigt er det ikke nødvendigt at adskille solcellerne fra batteriet.
230V forsyner 230V installationerne i vognen, og via en omformer også 12V installationerne.
Batteriet er også tilsluttet omformeren, men omformeren prioriterer 230V, således at 12V installationerne forsynes fra omformeren (fra 230V) og dermed ikke belaster batteriet. Hvis 230V forsyningen afbrydes, vil omformeren istedet forsyne 12V installationerne fra batteriet.
Solcellerne lader på batteriet via en laderegulator, og denne kreds har ingen forbindelse til 230V.

God sommer Alex
prefalch
Nyt medlem
Indlæg: 6
Skrevet: 24-06-2012 11:57:38
Det jeg er lidt nervøs for er om laderegulatoren fra solcellerne kan tage skade, hvid der er tilsluttet 230 volt på vognen og dermed lader omformeren på batteriet samtidig med solcellerne. Om man så kan sige "at laderegulatoren får 12 volt ind den forkerte vej" eller om den opfatter det som om batteriet er fuldt opladet og dermed slår fra.

Og tak i lige måde Alex.
Lennart
Novice
Indlæg: 22
Skrevet: 25-06-2012 07:48:48
Hej Prefalch

Du behøver ikke bekymre dig om lade regulatoren
Vi har i 3 år kørt med solcelle og taget strøm når det var nødvendigt
Og det hele fungere fint og vi er glade for friheden det giver

Mvh Lennart
Henrik Krebs
Supporter
Indlæg: 122
Skrevet: 25-06-2012 15:09:05
Nej - der er ingen fare for at solcelle-regulatoren tager skade af 'strøm den gale vej'.

Dit batteri har jo en spænding der varierer mellem ca 11v og ca 14V. Regulatoren leverer en spænding der varierer mellem 0V (om natten) og 13-14V. Det er altså en helt normal situation at batterispændingen er lig med eller større end det regulatoren fra solcellerne kan præstere. Det eneste der sker er, at den ikke lader i de situationer.
prefalch
Nyt medlem
Indlæg: 6
Skrevet: 30-06-2012 18:29:50
Tak for jeres svar. Er nu gået igang med at montere en 100w celle på vores polar, og er spændt på hvordan det kommer til at virke. Er desuden i gang med at skifte alle halogen pære ud med led, dvs. vi i lys går fra 150w forbrug hvis alle er tændt, til 30w.
Alex
Novice
Indlæg: 33
Skrevet: 01-07-2012 20:54:36
Hej
Jeg er enig i, at hverken laderen eller solcelle regulatoren formodentlig tager skade af begge at lade på batteriet, men jeg har svært ved at se ideen med solcellen, hvis man samtidig lader fra nettet. Batteriet vil jo blive opladet fra nettet om natten, og kan ikke oplades yderligere næste dag, hvis der ikke indbygges en eller anden prioritering.
Hvis solcellen kun skal anvendes når man ikke er i nærheden af net, ville jeg nok vælge at frakoble cellen når den ikke skal bruges. Moderne ladere og solcelleregulatorer lader batterierne i flere sekvenser afhængig batteritype og hvordan ladetilstanden er. Med lader og solcelle regulator sammenkoblet må de genere hinandens sekvens, hvilket på langt sigt er skadeligt for batteriet.
Min viden rækker dog ikke til at vide, om moderne omformere i campingvogne kan håndtere solceller og ladere.

Hilsen
Alex
prefalch
Nyt medlem
Indlæg: 6
Skrevet: 02-07-2012 09:32:37
Det er heller ikke meningen at der skal være fast tilsluttet 230 Volt, men man kan jo komme ind i en periode hvor solcellen ikke lader nok og det derfor vil være nådvendig at tilføre strøm fra 230 volt nettet.
prefalch
Nyt medlem
Indlæg: 6
Skrevet: 19-08-2012 19:11:39
Så er vi lige kommet hjem fra 11 dages ferie i sønderjylland, hvor vi udelukkende har kørt på solcellen og på intet tidspunkt været uden strøm. Vi havde den ene dag tilsluttet vores køleboks, og der havde vi tæret lidt på batteriet, men havde dog strøm nok. På intet tidspunkt har vi sparet på strømmen, men brugt lys mm. som vi plejer. Dejligt med friheden.

Hilsen

Preben
For at besvare dette indlæg skal du være logget ind
Log ind  |  Opret ny bruger
Campingdanmark.dk
Seneste nyt
Bogense Strand Camping
  Glemt kodeord?