Dit spørgsmål er lidt tricky, for hvad er en god campingplads? Hvad for den ene er afskyeligt, lovprises af en anden - og omvendt. Desuden er der meget stor forskel på standarden hhv. behovet i Sverige. Tænk på at landet er meget, meget stort.
Generelt kan siges, at campingpladserne i syd og især ved søerne og kysterne er af god standard. Langs vestkysten, på Øland og Gotland må du regne med mange turister og reservering må anbefales. Ved søerne i Blekinge og Småland er der mere fremkommeligt og næsten altid god plads. Stockholms campingpladser er tålelige, men som regel tætpakket om sommeren. Regn ikke med de store underholdningstilbud dér. I nord rejser man efter naturen og campingpladserne er derfor mere beskedne i både størrelse og udstyr.
Men eet kan du regne med overalt: svenskerne er lige så renlige og pertentlige som vi selv, så selv en lille plads kan lade sig se.
Især i nord findes desuden en del naturcampingpladser langs veje og, elve og søer. Her må man have hele udstyret med selv.
Hvis det ikke skal være alt for langt væk, vil jeg godt anbefale Torne Camping i Småland. Her er både underholdning og naturoplevelser. Link:
www.vidingegaard.com God tur.