CampingDanmark.dk

Udstyr - elektronik
Forum - Udstyr - elektronik - Trolley - caravanmover
Bruger
Lars Bo Hansen
Skrevet: 05-03-2007 18:30:14

Trolley - caravanmover

Er der nogle der har kendskab til den (mover) Trolley der blev omtalt i udsendelsen fra Herning i søndags på DK 4
Svar
Anne-Vibeke
Redaktør
Skrevet: 11-03-2007 20:14:41
Hej Lars Bo

Jeg tror du har set et indslag med CamperTrolley. der blev præsenteret som en nyhed i Herning.
Den forhandles af
Westergaard Innovation
Ved Stranden 1
9560 Hadsund
Telefon +45 9857 3691
Fax +45 9857 3694
kew@westergaard-innovation.com

Se også: www.camper-trolley.com


KH Anne-Vibeke Isaksen
CampingDanmark.dk
Flemming Udbjørg
Nyt medlem
Indlæg: 2
Skrevet: 15-03-2007 17:02:57
Trolley er først i butikkerne i lbt af april/maj måned, så det er ikke muligt at komme ud og prøve den af.

Men ud fra det de skriver på deres hjemmeside, så virker det lovende.

/Flemming U
mbrondt
Nyt medlem
Indlæg: 16
Skrevet: 26-03-2007 22:19:54
Jeg glæder mig til at se den fungere i virkeligheden. Den må jo i sagens natur fungere lidt ringere end "rigtig" mover al den stund at det er begrænset hvor meget greb den kan få i underlaget ved næsehjulet.

Noget af det jeg er mest spændt på er, hvordan den kan nøjes med et meget lille batteri, i forhold til ordinære moveres, der samtidig er lovet at kunne oplades ved hjælp af et meget lille sol-panel.

Alle naturlove og almindelig praktisk erfaring taget i betragtning siger mig at en campingvogn er lige tung at skubbe uanset hvilket hjørne man skubber på ;-) ergo skal der vel nogenlunde den samme energi til at flytte en given vogn en given afstand uanset om man skubber på akslen eller næsehjulet.

Men hvis den virker er det i mine øjne dejligt ikke at skulle have monteret en masse mekanik under vognen i al slags vejr, som er meget udsat for alskens påvirkninger, både vinter og sommer.

Jeg er som sagt spændt på at se den afprøvet i virkeligheden :-)

/Michael
Stoppet
Supporter
Indlæg: 155
Skrevet: 18-06-2007 13:20:42
Hej.

Den nye mover er lavet meget om. Den ligner ikke den første model.

Larvefødderne er blevet størrer, så motoren sidder lidt mere beskyttet. Den har også taget lidt på i vægt, ca. 5 kg. så den nu er oppe på ca.16 kg. Den har så det store plus, den vejer ikke 70 kg som mange af de andre "gameldags" movere. Desuden er prisen hoppet på 6000,-

Det sidste jeg har hørt til den er, at der er et beslag, der er lidt for "kleint" og sidst men ikke mindst: Det er IKKE en mover men et hjælpemiddel!

Altså ud af lige landevej eller en plan, tør plæne er den ok. Andre steder skal man lige have en "trækkende" hånd til hjælp.

Jeg vil sige det lidt kortere: Jeg tror jeg investerer i en når den er helt færdigudviklet, måske en gang til foråret.
Stoppet
Supporter
Indlæg: 155
Skrevet: 21-06-2007 16:25:02
Hej igen.

Lige en rettelse.
Den nye pris bliver 6700,-
Peter Kofoed
Nyt medlem
Indlæg: 5
Skrevet: 27-06-2007 19:59:41
Så er der kun 2600,00 kr op til en PowrMover, godtnok mangler der så batteri og ladeapparat, men det kan, alt efter temperament, gøres fra 1000,00 og opefter.
Jeg har selv monteret et 88 AH vedligeholdelsfrit startbatteri (Min filosofi er at motorerne på en mover er at sammenligne med en selvstarter) samt en 10 AMP elektronisk lader fra jem & Fix, har kørt med dette i 2 år uden problemer, har i forbindelse med køb af ny vogn flyttet mover og batteri over i den nye vogn, og købt en C-tek 7200 lader, og det virker stadig fortrinligt.

mvh

Peter Kofoed
PR
Novice
Indlæg: 10
Skrevet: 29-06-2007 17:41:08
Jeg tror ikke rigtigt på den vil virke optimal da cv er for let ved næse hjulet.Ca 60-80 kg (kugletryk) Men jeg ved det ikke, det er kun et gæt
freiheit
Nyt medlem
Indlæg: 5
Skrevet: 30-06-2007 23:35:06
Jeg har netop fået min camper trolly, som jeg bestilte en gang i foråret og monteret og afprøvet den i dag.

Camp Trollyen er ændret i forhold til de før billeder jeg så af den fra messen. Bælterne er blevet breddere og den er blevet tungere. Placeringen på campingvognen er også blevet ændret, den er nu placeret i et beslag, der spændt ud mellem campingvognens vanger og sidder på min vogn placeret under gaskassen. Jeg har ventet spændt på at få den, da jeg syntes, at det virkede til at være et godt og billigt alternativ til en "rigtig mover".

Mine oplevelser levede desværre ikke op til mine forventninger idet jeg kun formåede at flytte min campingvogn, en Weltbumler 540, ca. 1,5 m., hvorefter at moveren begyndte at grave sig ned i græsoverfladen, og da jeg forsøgte at køre den modsatte vej, ville den heller ikke flytte sig. Området er ikke plant men lidt buet uden at virke stejlt.

For at montere camp trollyen var jeg nød til at sænke næsehjulet næsten helt ned, så at camp trollyen kunne sættes i sit beslag, der er derfor ikke megen frigang før den hviler på jorden, og der er derfor begrænset vægt på den til at den kan trække vognen.

Det er min opfattelse, at camp trollyen ikke er tilstrækkelig testet og afprøvet, og min anbefaling til dem som måtte overveje at købe en, er at de bør vente lidt endnu, jeg agter i hvert fald at returnere min.

Venlig hilsen

Peter Freiheit
mbrondt
Nyt medlem
Indlæg: 16
Skrevet: 01-07-2007 21:47:03
Hej Peter!

Tak for dit ærlige indlæg, som alligevel ikke overrasker mig vildt meget, alt taget i betragtning.

Nu må vi give dem en chance, men omvendt så synes jeg også at man har haft travlt med at markedsføre et produkt der tydeligvis ikke er klar til at blive introduceret.

/Michael
Hugo Nielsen
Supporter
Indlæg: 111
Skrevet: 01-07-2007 22:54:09
Det er vel med at få skidtet solgt inden for mange opdager at det ikke kan bruges til ret meget c¨,

Hvis det kunne bruges fornuftigt, så ville hitchdrive og andre af samme princip jo have været meget udbredt..... det er jo ikke nogen ny ide at sætte fremdrift på næsehjulet. Det ophæver ikke naturlove og vægtforhold, at man sætter bælter og solseller på.
freiheit
Nyt medlem
Indlæg: 5
Skrevet: 07-07-2007 15:36:20
Nu skal vi passe på med ikke bare at være negative. At jeg har været uheldig er bare ærgeligt, men jeg har talt med en anden campingforhandler, der har solgt 5 stk. og kun modtaget positive svar, så måske er der stadig en fremtid for den, hvilket jeg håber, da jeg stadig synes, at det er et spændende alternativ til de "tunge" og fastmonterede movere.

Hilsen Peter
ulni
Nyt medlem
Indlæg: 4
Skrevet: 08-07-2007 10:07:54
jeg synes såmænd ikke folk er negative.....
Derimod synes jeg at,, det firma der står bag campertrolley burde stå frem og bevise at deres mover er så god som de påstår, de må vise at den kan både trække og skubbe en campingvogn på andet end fliser og asfalt,.
De må på deres hjemmeside vise at deres trolley kan noget irl. og ikke på en animation som de viser i øjeblikket.
DErudover må de holde deres leveringsdatoer og ikke blive ved med at trække dem, det har de gjort 2 gange nu.
Det sidste jeg har set er at de har rykket trolleyen længere ind under campingvognen og gjort den tungere.

JEg har selv været den sørgelige ejer af en hitchdrive, hvilken jeg også omtalte rimeligt positivt, Lige indtil jeg fik den solgt.

Hmmm, bare lidt tanker omkring emnet.......

mvh
freiheit
Nyt medlem
Indlæg: 5
Skrevet: 11-07-2007 21:26:42
Hej. Så er jeg på banen igen.

Når jeg opfordre folk til ikke at være negative, mener jeg det. At være negativ eller kritisk er ikke det samme, men begge dele forudsætter, at de udtalelser man kommer med ikke bygger på en subjektiv vurdering af genstanden man taler om som mange her på siden gør, men på bagrund af en objektiv vurdering, der bygger på konkret viden og erfaring med genstanden, her Camper-Trolley.

Ulni. Du opfordre virksomheden til at komme frem og bevise at maskinen kan det de lover. Jeg havde i går den 10. juli besøg af ejeren af det firma der producerer den, han havde taget køreturen fra Hadsund, hvor firmaet ligger, og til Vodskov hvor min campingvogn står, en tur på godt 80 km., for at tale med mig om mine problemer, og for at se på hvad der var galt. Det var en meget positiv, konstruktiv og lærerig oplevelse.

Da jeg i første omgang opgav at anvende trolleyen, var det fordi den var flyttet tilbage på vognen, væk fra næsehjulet. Jeg troede at der ikke var vægt nok, når den blev trukket bagud, men jeg måtte ændre opfattelse. Der blev sat en vægt på næsehjulet, og den viste 81 kg., den anbefalede vægt er ca. 75 kg.

Så blev vægten trukket bagud, hen til den placering, hvor trollyen skal sidde, og nu var vægten steget til 118 kg., ved blot at rykke ca. 40 cm. bagud på vognen, så vægten var altså ikke mit problem.

Når jeg læser de forskellige indlæg på denne, og andre tilsvarende sider, er der en ting der går igen, næsten alle taler om en mover, men Camper-Trolley er ikke en mover, men et hjælpeværktøj, og det er også dette fabikanten lover.

De forskellige indlæg får fabrikanten til at fremstå som useriøs og blot få et produkt på makedet, før det er testet, men dertil vil jeg tillade mig udtale følgende! Fabrikanten af Camper-Trolley er ikke en Hr. hvem som helst, idet han har været indehaver af en af Danmarks størrere virksomheder, der producerede højtryksrensere, nemlig KEW, der siden er blevet til Alto, som mange private hus, bil eller bådejere kender, så useriøs har jeg svært ved at anse ham får.

Mover contra Trolley. Du kan ikke sammenligne disse to maskiner, fordi det ikke er det samme. Hvad angår Hitchdrive, så ved jeg ikke, hvad det er for en maskine, og derfor kan jeg ikke udtale mig om den, og vil heller ikke, men jeg har haft en Camper-trolley i hånden og på campingvognen og gjort mig nogen erfaring, derfor mener jeg, at jeg kan tillade mig at udtale mig om den på en objektiv og saglig måde, men dermed ikke sagt, at trollyen ikke kan have svagheder og begrænsninger, for det har den også.

Hilsen Peter

Ps. Jeg er ikke ansat i firmaet bag Camper-Trolley eller kender ejerne, men jeg har talt med dem, og de virker utroligt seriøse og interesserede i, at levere et godt produkt.
Hugo Nielsen
Supporter
Indlæg: 111
Skrevet: 11-07-2007 23:43:53
Godt så!
Jeg syntes nu ikke at det jeg kommer med er negativt....... bare logisk!
Og velment forsøg på at advare sjæle, som kunne lokkes til at spare penge ved at købe en trolly istedet for en mover.
Hvis man bare har brug for at skubbe ca. det en voksen mand kan med hånden, så vil trollyen givet være en fin ting jo.
Stoppet
Supporter
Indlæg: 155
Skrevet: 27-07-2007 10:44:46
Hej igen.

Efter mit korte indlæg, den 18. juni, må jeg inrømme, at jeg har investeret i en Camper Trolley. Jeg har brugt den her i ferien og må indrømme; Jeg er positivt overrasket.
Det er, som jeg skrev i det første indlæg, et hjælpemiddel. Den har lige givet det sidste der skulle til, for at få vognen på plads. En enkelt gang har jeg selv haft en hånd på men ellers er det gået glat.
Der går lidt tid med lige at finde ud af om Trolleyen skal vende den ene eller anden vej, men nu syntes jeg selv jeg har rimeligt styr på den nu.
Kort sagt: Jeg er glad for mit hjælpemiddel!!
Anne-Vibeke
Redaktør
Skrevet: 30-07-2007 22:49:10
Hej Jesper

Tak for den information.

I virkeligheden handler det, som alt om at finde det konkrete behov. Og du har fået dit dækket.

Jeg har lige været i Lærdal i Norge med dette vogntog og her ville en mover have været sagen :-) Det burde næsten være standard, da det ikke er alle steder man kan bakke vognen på plads.

VH Anne-Vibeke Isaksen
freiheit
Nyt medlem
Indlæg: 5
Skrevet: 05-08-2007 16:57:52
Hej Jesper Elstrøm.

Det glæder mig at høre, at du trods de mange skeptiske indlæg i dette forum, og for den sags skyld, også mange andre steder, alligevel har besluttet at invistere i en Camper-Trolley (CT), så er jeg ikke alene om at være ejer af en sådan, jeg tror faktiksk, at der er flere end os to.

Som det fremgår af nogle af de ovenstående indlæg, var jeg også fra starten lidt skeptisk/usikker på om den nu også kunne leve op til sine løfter. Men efter at have talt med fabrikanten besluttede jeg mig for at tage den med på min ferie til Tyskland, og det fortrød jeg ikke. Inden jeg tog afsted, var jeg en tur på brovægten med min campingvogn, og den vejede 1330 kg. ferielæsset, men har en totalvægt på 1400 kg. I manualen til CT står at den kan anvendes til en vogn på op til 1200 kg., så jeg ligger lidt over.

Da jeg kom frem til vores første campingplads på ferien, kørte jeg stilleog rolig vognen på plads, men jeg måtte dog lidt op og stå på trækstangen, men så var der heller ikke noget der kunne holde den tilbage, og da vi skulle derfra igen, var der heller ingen problemer.

Turen gik også til Ebeltoft og her blev CT sat på en lille prøve, idet der her var fald på pladsen, så jeg måtte anvende en niveaukile på hjulet i samme side som CT, det lykkedes også ved at stå op på trækstangen og få en til at hjælpe med at skubbe lidt på vognen.

Man får hvad man betaler for. Jeg har anskaffet mig et hjælpeværktøj, og det har jeg fået, og jeg tror at den har en fremtid for sig. Held og lykke med din Camper-Trolley.

M.v.h.

Peter Freiheit
johnvr@tdcadsl.dk
Nyt medlem
Indlæg: 1
Skrevet: 19-09-2007 22:35:24
Vi har en camper Trolly (den nye model) til salg
Den er desværre lige lille nok til 1900 kg CV
Så kan man lære og læse brugsanvisningen :-(
den har kørt max 10 min og er købt i august 07
pris 5000,00

E-mail adresse
johnvr @ tdcadsl.dk
OBS fjern mellemrummet omkring @
Anne-Vibeke
Redaktør
Skrevet: 24-09-2007 06:02:21
Hej John

Du kan også sætte den til salg her:
www.campingdanmark.dk

VH Anne-Vibeke
Brugeren er slettet
Skrevet: 08-04-2008 23:27:43
Mower- Camper trolley.

Hvis vi starter med det første ord Mower og smider det væk, og så tager den derfra.
Camper trolley er kun et hjælpemiddel til at skuppe eller trække en cv med begrænset vægt og helst på plan belægning, det er begrænset hvad stigning eller fald den kan trække og er det så glat/mudder efter en regnskyld kan den ikke kører, jeg har selv overværet det, enda den nye model.

Men det er jo heller ikke en alm. mower det er en hjælpende extra hånd på flade belægninger, og lad os slå fast at den kan ikke trække en cv på 1400kg op ad en lille bakke og det går da helt galt når den skal ned igen, så knækker bespændingsbeslaget, så lad være med at tro at det her noget som helst med en rigtig mower at gøre det har det ikke.

mvh/Jensen
Brugeren er slettet
Skrevet: 08-04-2008 23:37:46
Dette er er PowrMover,og ikke en Citat: Den nye mover er lavet meget om. Den ligner ikke den første model. Citat slut, som Jesper Elstrøm påstår hvis der er billede på er det en Powermover,dette kan den
Camper trolley ikke, det er fysisk umulig,og det vil fremtiden og vise.
Brugeren er slettet
Skrevet: 09-04-2008 12:18:16
Til Jensen.

Du har ret, trolleyen kan ikke klare den bakke, men, hvem vil nogensinde få brug for det på en campingplads?????.
Mvh. Ole.
steen æbeløe
Supporter
Indlæg: 261
Skrevet: 09-04-2008 17:27:43
Hej Erik Jensen
Er du sikker på at dit billede er af en Power-mover, det ligner mere en Reich.

mvh
Steen
Brugeren er slettet
Skrevet: 09-04-2008 22:02:58
Hej Ole Christensen, camper trolleyen er fin til dem som bare skal bruge en hånd eller to, ingen tvivl om det jeg har heller intet imod denne mini kampvogn, men en Power-mover eller en af de andre mover er nu god hvis man hurtig skulle skifte plads op ad en lille bakke ;-))

Til Steen: Nej Steen skal jeg være helt ærlig, og det siger du jeg skal være, så har det ikke skænket mig en tanke hvilket mærke det var, men du har nok ret det ligner en Reich mover. (fjernbetjeningen)

Steen der står under dit navn at du er en Novice;-)) og at jeg kun er nyt medlem, har du en forklaring på det, du har sgu da kun 22 mål jeg har scoret 29 ;-))

mvh: til begge
Erik Jensen
steen æbeløe
Supporter
Indlæg: 261
Skrevet: 10-04-2008 17:10:45
Hej Erik

Jeg ved ikke ud fra hvilke kriterier man for tildelt sin status, men det kan muligvis være ud fra faglighed og seriøsitet i besvarelserne :-))

mvh
Steen
steen æbeløe
Supporter
Indlæg: 261
Skrevet: 10-04-2008 17:12:43
Hej Ole
Så skulle du prøve at ligge på den østlige del af Blommehaven ved Århus.

Den plads jeg skulle op på sidste sommer, passer meget godt med Eriks billede

mvh
Steen
Brugeren er slettet
Skrevet: 10-04-2008 19:40:24
Hej Steen. Det må jeg prøve at leve op til:-)) jeg satser på lige så mange stjerner som Anne-Vibekes 5 stjerner, men det kan nok blive svært at hamle op med med det udsendende jeg render rundt med, så jeg må satse på faglighed og seriøsitet i besvarelserne :-))

PS: Så starter vi sæson 2008 på Sandbjerg Vig Camping

mvh/Erik
steen æbeløe
Supporter
Indlæg: 261
Skrevet: 10-04-2008 20:46:14
Hej Erik
Ja, det er vist ingen af os der kan følge med Anne-Vibeke :-)

Har mødt hende til flere foredrag, og kan kun sige at hun er utrolig sød og sympatisk, så jeg kan kun anbefale at holde øje med hendes foredrags-turne.

Vi startede vores sæson allerede første weekend i januar, og regner med at den slutter i løbet af december.

Selvom du nu stiller vognen op, så håber jeg da du stadig har lyst til at kigge ind på Hampen, til vores Tossetræf. Jeg skalnok have et par af de grønne på køl :-)

mvh
Steen
Brugeren er slettet
Skrevet: 11-04-2008 01:13:30
Jamen det har jeg da, problemet er at jeg er rendt ind i en scooter, så jeg halter lidt så tænkte jeg jamen så kunne jeg jo bare tage vognen, men den er ikke så populær i øjeblikket, så jeg tager nok bussen :-))
Brugeren er slettet
Skrevet: 08-02-2009 19:22:08
Jeg har nu afprøvet den nye trolly-mover, den er da forbederet en lille smule men har stadig intet med en rigtig mover at gøre.

www.campingshop.dk
Stoppet
Supporter
Indlæg: 155
Skrevet: 08-02-2009 21:07:35
Hej Erik.

Det er der da heller ikke nogen der påstår.
Om 2 måneder er denne tråd 1 år gammel:-)
Brugeren er slettet
Skrevet: 08-02-2009 22:45:01
Hej Jespper, om 2 månder er vi 1 år ældre så skal vi ikke lade den tolly være i fred
svend erik larsen
Novice
Indlæg: 13
Skrevet: 14-06-2010 22:50:44
ja begrav den den er ikke mere værd dur ikke
Stoppet
Supporter
Indlæg: 155
Skrevet: 15-06-2010 08:51:51
Ja, det er så din mening:-)

God sommer til alle, uanset mover eller andet hjælpemiddel.

Hilsen Jesper.
For at besvare dette indlæg skal du være logget ind
Log ind  |  Opret ny bruger
Campingdanmark.dk
Seneste nyt
Alan Rogers - Valdemar Camping
Nordisk Camping Træf
Alan Rogers - Camping Lanterna
Isabella - Jydsk Camping Industri A/S
Eurocamp
PJ Caravan
  Glemt kodeord?