|
Truma Moover SHej! så er det ved at være tid til at efterse CV. Her er et evt emne. Jeg har været den lykkelige ejer af en Truma Moover S fab. år 2005. Den har tjent os tro siden montagen i 2007. I sommerferien på tur i Frankrig strejkede den så. Det var ikke muligt at tilkoble (manuelt) den ene side. Det var jo nok til at mooveren ikke kunne anvendes, da begge sider skal være tilkoblet samtidig. Hvad så! - Jeg obs at en bevægelig del hang og dinglede, men bolden der holdt den sad der endnu. Plasticdækslet sidder med 3 plasticnoter der bankedes ud med en dorn. Under dækslet sidder bl.a. 2 gennemgående bolte der holder de bevægelige dele.Boltene er dårligt sikret med 2 fladmøtrikker med en almindelig skrutrækkerslids og ingen låseringe. Den ene møtrik var faldet af og kværnet ved efterfølgende brug indtil bolten slap sit tag i den bevægelige del. Vi var heldige at få en ny møtrik, der var flad nok, hos en cykelsmed i den nærliggende by og fik klaret problemet. Ved eftersyn konstateredes det, at de 3 andre møtrikker også skulle efterspændes. Det kan nok anbefales at man jævnligt checker møtrikkerne evt. monterer spændeskiver (2 i hver side). God fornøjelse og sæson 2011.
|