CampingDanmark.dk

18.6.10

Af: Hans Duggen
Bogmærk eller del
 

Frankrig: Camping i Annecy – alpernes Venedig

På grænsen til højalperne ligger byen Annecy ved søen af samme navn. Udsigten mod alperne ved Chamonix er  fremragende, både fra campingpladserne ved søen og fra Annecy´s turistplads, næsten midt inde i byen. Klimaet er fremragende, det dufter meget af Provence og der er mange udflugtsmuligheder til nære og fjerne steder.

Palds, fængsel, rådhus – stedet har gennemgået det hele og er Annecy´s kendte motiv

Palds, fængsel, rådhus – stedet har gennemgået det hele og er Annecy´s kendte motiv


Byen ligger med vestbredden af Lac de Annecy (Annecysøen) . Alperne har dannet denne sø og dens udløb går durk lige gennem byen, som kan være stegende hed. Denne franske by ligger 40 km syd for svejtsiske Geneve. Det strømmende vand  i floden er køligt og skaber en behagelig atmosfære ved bredden af denne flod, som både svanerne og restauranterne nyder godt af. Strandene syd for byen har dog noget varmere vandtemperaturer. Den nævnes første gang i 1107. På den tid blev der bygget kirker og slotte på et sted som var en fhv. romersk bosættelse.

I 1401 overgik byen til greven af Savoyen og blev denne landsdels hovedstad knap 50 år senere og efter indførelse af calvinismen blev Annecy også sæde for bispen i Geneve, som simpelthen flyttede sine herligheder hertil. En kort periode efter den franske revolution blev byen frataget dens selvstændige rettigheder, men blev i 1815 ført tilbage under huset Savoyen. I 1860 tilsluttede Savoyen sig til det franske rige og Annecy har siden den tid været hovedstad for Departementet (Amtet) Haute-Savoie.
Den indre gamle by har bevaret sit middelalderlige og maleriske præg hvilket tiltrækker mange turister og dermed et rigt restaurant liv omkring floden.

Pont des Amours - Kærlighedsbroen

Pont des Amours - Kærlighedsbroen


Seværdigheder

Byen har nogle seværdigheder, men egentlig ikke nogen, der rager op over gennemsnitsligheden af seværdigheder. Ikke noget museum a la Guggenheim, ikke nogen katedral a la Notre Dame i Paris. I Annecy er det den samlede helhed, der trækker - en helhed, som ikke findes ret mange steder, en helhed bestående af maleriske kvarterer, atmosfære, ren luft og pragtfuld natur rundt omkring hele byen. Hele den gamle by med sine maleriske huse omkring floden er én stor seværdighed. Selv i en hedebølge er det relativt køligt ved floden og søen, hvor det kolde vand fra de høje bjerge strømmer igennem. Derudover kan nævnes Borgen Annecy, den sengotiske katedral St.Pierre og udflugtsbådene, der er en stor attraktion og de lægger til lige ved siden af flodens munding og den nærliggende smukke park. Parat til at føre dig igennem storslåede ture på en krystalklar  med høje bjerge omkring.

Byen forventes at blive arrangør for de olympiske vinterlege i 2018.

Maleriske kvarterer mange steder

Maleriske kvarterer mange steder


Campingmuligheder

Der findes en enkelt campingplads i byen, Belvedere Camping, men adskillige i byens omegn, primært ved søen. Pladserne er forskellige i udstyr og beliggenhed og kan imødekomme alle krav til kortere eller længere ophold i byen eller ved den rekreative sø, der siges at være Europas reneste sø og hvor vandtemperaturen ligger på ca. 24 gr. om sommeren.

Camping Belvedere:
Kommunens campingplads med let adgang til fods til centrum (stejle gader når man er til fods - stien "Chemin de Belvedere" går IKKE via "Boulevard de la Corniche", men er en genvej for fodgængere.) eller med bus fra stoppested ved campingpladsen. Pladsen har udmærkede faciliteter og er p.g.a. sin centrale beliggenhed nær centrum et godt sted for en by besøg af kortere eller længere varighed. Receptionen taler engelsk. Pladsen ligger højt med delvis udsigt over søen og bjergene mod øst. Rolig turistplads.  

Svanen har bevogtet dette hjørne i 22 år, vi så den sådan her igen

Svanen har bevogtet dette hjørne i 22 år, vi så den sådan her igen


Camping Au Coer de Lac:
Campingpladsen ligger 7 km fra Annecy´s centrum i landsbyen Sevrier. Der er adgang til stranden direkte fra pladsen og til naturparken "Les Bauges". Mobilhomes kan lejes. Pladsen tangerer et ferieland med underholdningstilbud, petanque, bordtennis og volleyballbane. Paragliding formidles.

Links Annonce:
Links Annonce:
Aabo Camping & Vandland
Slagelse Camping og Fritid
  Glemt kodeord?
Campingdanmark.dk
Seneste nyt