| Om CampingDanmark | Net Tv | Nyhedsbrev | Fordelsklub | Web Shop | Til salg | Rejseblog | Forum | Det sker |
|
Egentligt burde det måske hedde i ”vulkanernes øje”, for står man på toppen af Puy de Dome i nærheden af Clermont Ferrand kan man se over 70 vulkantoppe.
Vulkanhøjlandet i det centrale Frankrig
Denne artikel skal handle om den del af Frankrig som hedder Auvergne, som igen er en del af Massif Central. Altså Centralmassivet. Auvergne består af fire departementer (amter): Allier, Cantal, Haute-Loire og Puy-de-Dôme. For 150.00 år siden var hele området mellem Figeac og Digoin (for at blive melem områdets naturlige afgrænsninger) et meget aktivt vulkansk landskab. Man skal den dag i dag ikke bore langt under jordskorpen for at finde varme kilder, der bevidner at det stadig er varmt dernede.
På strækningen mellem Aurillac og Clermont-Ferrand udspringer et hav af mindre floder i det omkringliggende bjerglandskab. Det drejer sig ikke om savtakkede bjergtinder, men mere om et stærkt bulet landskab med lange højdedrag og veje med en masse kruseduller.
Rundt i landskabet
Man kunne jo ganske vist benytte motorvejene A20, A89 og 75, samt hovedvejen N 122 for at komme rundt i Auvergne. Men ærlig talt, det er en ucharmerende fremgangsmåde og kun egnet for dem, som har travlt. Har man mindre travlt kan man benytte vejnettet med D-tallet foran et vilkårligt tal foran. Og så benytte strækningen mellem Figeac – Aurillac -Clermont-Ferrand – Vichy – Digoin, for passende at slutte i Beaune. Naturligvis kan turen også køres i modsat retning.
Hele området er smukt fra forår midt i april til sidst i oktober. Det er et dejligt langt tidsrum til at få gode oplevelser i og uden for højsæsonen skal man ikke reservere plads nogen steder og kan tørne ind på en perlerække af campingpladser langs en hvilken som helst rute.
Man kan vælge en plads og så køre ud derfra i områdets kringelkroge, hvor det måske kan være lidt svært at komme til med campingvogn og man behøver ikke at køre længere ud end at man kan komme tilbage til sin egen seng om aftenen.
Det siger sig selv, at der er masser af spisesteder og især de mindre byer i Auvergne er maleriske, for ikke at sige rustikke og hvor man i den lokale kro kan få et overdådigt måltid til overkommelige penge.
Clermont-Ferrand
Michelins hjemby er også langt den største by i Centralmassivet, naturligvis med en del industri. Men lad dig ikke snyde af det, for den gamle bykerne er en stor oplevelse, hvor domkirken ligger på toppen af en vulkankegle og alle de middelalderlige gader fører derfor ret stejlt stejlt op til denne katedral. I alle retninger, vel at mærke. Det billigste materiale gennem tusinde år har været de sorte lavasten, som flere kirker er bygget af. Udenfor byen findes et interaktivt oplevelsescenter Vulcania.
Campingmuligheder i Auvergne.
Les Rives du Cele i Figeac er en malerisk by, som hører under regionen Lot, benævnt således efter floden af samme navn.
Camping de l´Ombrage i Aurillac ligger allerede midt i vulkanlandet med en lille campingplads ved floden.
I Clermont Ferrand, her skal vi udenfor byen, 10 km mod syd, tæt ved A75. Dog uden at kunne høre motorvejen.
Camping Le Clos Auroy (betyder tæt på Auroy floden). Det er et lille ferieparadis med super faciliteter, vandland og svømmepøle. Pladsen har samarbejde med ACSI.
| Se også... |
| Annonce: |
| Annonce: |
|
|