| Om CampingDanmark | Net Tv | Nyhedsbrev | Fordelsklub | Web Shop | Til salg | Rejseblog | Forum | Det sker |
|
CampingDanmark.dk har netop modtaget statistikkerne for året 2011 fra Direction Générale de la Compétitivité de lIndustrie et des Services og kan konstatere, at Frankrig stadig ligger på 1. pladsen på verdensplan, hvad angår antallet af udenlandske turister. I 2011 besøgte 81,4 millioner Frankrig, og det er en stigning på 4 %.
Stigende antal turister fra Norge og Finland
På hotelsiden er det de trestjernede (+7,2 %) og fire- og femstjernede hoteller (+27,3 %), der har kunnet notere en stigning, og på campingsiden er det fire- og femstjernede campingpladser, der har haft stigning (+14,3 %).
Dette betyder, at udbuddet på trestjernede hoteller samt fire- og femstjernede campingpladser øges, mens man mindsker sengepladserne på de lavere kategorier.
Når man ser på tallene for hotel- og campingturister, er turiststrømmen fra Norge og Finland stigende, mens der er et lille fald af danske campingturister.
For EU-medlemslandene findes der også tal for turister i Frankrig uden hensynstagen til indkvarteringsform, og for Finland, Danmark og Sverige er tallet 1,6 millioner turister i 2011 mod 1,5 i 2010 - en stigning på 6,4%.
De mest besøgte regioner for turister fra Danmark, Finland og Norge har i 2011 været:
Hotelovernatninger:
Danmark: Paris Ile-de-France, Provence Alpes Côte d’Azur inkl. Riviera Côte d’Azur, Alsace og Rhône-Alpes.
Finland: Paris Ile-de-France, Provence Alpes Côte d’Azur inkl. Riviera Côte d’Azur, Rhône-Alpes og Normandiet.
Norge: Paris Ile-de-France, Provence Alpes Côte d’Azur inkl. Riviera Côte d’Azur, Korsika og Aquitaine
Campingovernatninger:
Danmark: Provence Alpes Côte d’Azur inkl. Riviera Côte d’Azur, Paris Ile-de-France, Rhône-Alpes og Alsace.
Finland: Languedoc-Roussillon, Paris Ile-de-France, Provence Alpes Côte d’Azur inkl. Riviera Côte d’Azur, og Champagne-Ardenne.
Norge: Languedoc-Roussillon, Paris Ile-de-France, Provence Alpes Côte d’Azur inkl. Riviera Côte d’Azur og Rhône-Alpes.
Kampagner målrette campister
Som det fremgår af tallene, har Frankrig tabt danske campingturister, og som en naturlig følge heraf vil det Franske turistråd, Atout France, blandt andet fokusere på camping og familieferier i Frankrig i 2013, med kampagner med følgende temaer:
- Franske campingpladser og destinationer (fortrinsvis fire- og femstjernede)
- Franske vinområder og destinationer
- Forlænget weekendophold (fortrinsvis til byer og områder med direkte flyforbindelser)
| Se også... |
| Annonce: |
| Annonce: |
|
|