CampingDanmark.dk

1.10.12

Af: Anne-Vibeke Isaksen Fotograf: Frigård Camping
Bogmærk eller del
 

Frigård Camping: Går nye veje

Efter 10 år i TopCamp søger den populære campingplads i Kollund, Sønderjylland nye udfordringer.

Mette Friis fra Frigård Camping glæder sig over det nye samarbejde med DK-Camp

Mette Friis fra Frigård Camping glæder sig over det nye samarbejde med DK-Camp


Hygge og udvikling i højsædet

Intet står stille, alt forandrer sig og måske hurtigere end nogensinde før, og det tager Frigård Camping nu konsekvensen af. I stedet for at være med i Topcamp, er campingpladsen blevet optaget i DK-Camp, der er en sammenslutning af privatejede campingpladser i Danmark.

Det har været 10 fantastiske år med Top Camp, der i den grad har været med til at rykke moderne camping op på dagordnen.

- Vi har rykket med alle årene og har dermed også udviklet campingpladsen til at være en moderne familiecampingplads med nye flotte faciliteter, aktiviteter og underholdning uden at det går ud over hyggen, siger Mette Friis, der ejer og driver pladsen sammen med Niels Friis.

En af Danmarks ældste campingpladser

Frigård camping er blandt de ældste campingpladser i Danmark – etableret i 1968 af Hans Friis – men på ingen måde en gammeldags plads. Der er mere end 700 pladser til telte, teltvogne, campingvogne og autocampere, hvis man kommer med sit eget. Til gæster, der ikke selv har campingvogn o. lign., udlejer Frigård Camping moderne indrettede campingvogne med det hele eller luksus hytter.

- Nu hvor DK-Camp står for det meste af vores markedsføring, vil vi bruge de fremtidige ressourcer på at trimme pladsen endnu mere, så vores gæster får den bedste mulige service og den bedste ferieoplevelse, når de bor hos os. Det er uanset om de kommer her om sommeren eller ligger her i sæsonen efterår, vinter og forår, afslutter Mette Friis fra Frigård Camping.

Lige uden for den 4-stjernede campingplads ligger Flensborg Fjord med alt den natur og kultur, som det landskab har at byde på. Pladsen er også et godt udgangspunkt for ture til den livlige handelsby, Flensborg lige over grænsen.

Se også...

Præsentation af Frigård Camping i Sønderjylland

Se videopræsentation af Frigård Camping i Kollund. Læs mere om Frigård Camping her

11-10-2012

Links Annonce:
Links Annonce:
Campingdanmark.dk
Seneste nyt
FDM - Campingpladser
Cabby
  Glemt kodeord?