CampingDanmark.dk

30.5.10

Af: Hans Reckweg Fotograf: Rasmus Schønning
Bogmærk eller del
 

Gode råd inden campingferien begynder

Sommerferien er på trapperne, og det er en god idé at huske nogle enkle ting inden turen startes.

Klik for større billede


Når campingvognen skal tilkobles

Kuglekoblingen skal være låst, kontroller evt. ved at løfte op i campingvognens trækstang.
Påsæt sikkerhedswiren rigtigt, så den fungerer efter sin hensigt.
Monter campingvognens stik og se efter om alle lygter virker korrekt, husk stoplyset.
Campingvognens håndbremse løsnes. Kontroller samtidig om stangen til bremserne bevæger sig.
Næsehjulet løftes op og sikres.
Kontroller at alle støtteben er oppe, og at TV antennen er nede.
Kontroller at de ekstra spejle sidder korrekt og sikkert.

Klik for større billede


Når man pakker campingvognen

Vær bevidst om vægten, overskrid ikke campingvognens tilladte totalvægt, den står anført i vognens registreringsattest.  

Vægten skal fordeles rigtigt, det tunge nederst i vognen, og helst nær akslen.
Vær opmærksom på at opnå det rette kugletryk.

Undgå løse genstande i vognen, spænd dem fast eller placer dem sikkert.
Luk skabe, tagluger, og døre indvendigt.
Tag evt. lampen over bordet ned.
Lås døren når du går ud.

Klik for større billede


Husk

Sørg for at der er det rette dæktryk, og glem ikke et evt. reservehjul. Er der en tankstation i nærheden, så kør forbi inden turen starter og få kontrolleret og reguleret dæktrykket.  Husk at man ikke må have tændt for gasdrevet køleskab eller varmeovn på tankstationer, da der er tale om åben ild. Afbryd derfor gassen inden du kører ind på en tank.

Husk registreringsattesterne, både til bil og campingvogn.  I Danmark er kopier tilstrækkelige for dansk indregistrerede køretøjer. Sørg for alle relevante papirer i øvrigt, forsikringspapirer, evt. dyrlægeattester på hund eller kat m.m.

Klik for større billede


Kørsel

Kør fornuftigt og forudseende.
Overhold de fartgrænser som gælder for vogntoget.
Hold afstand til forankørende.
Vær bevidst om vogntogets størrelse, og at du kører langsommere end du plejer.  

Se også...
Links Google ads:
Campingdanmark.dk
Seneste nyt
Autocamp Danmark ApS
Baltzer Autocamper
NBC Niels Brændekilde ApS
PJ Caravan
PB Autocamper
  Glemt kodeord?