CampingDanmark.dk

16.2.10

Af: Pernille Lykke Hansen
Bogmærk eller del
 

Hagen strand Camping: Nu med tre stjerner

Hagen Strand Camping på sydsiden af Vejle fjord har fået endnu en stjerne. Der er blevet investeret massivt i de to sidste år og man kan tydeligt se resultaterne heraf.

Store flotte baderum på Hagen Strand Camping

Store flotte baderum på Hagen Strand Camping


I 2009 indviede Hagen Strand Camping blandt andet nyt campingkøkken og TV-lounge samt tre nye familiebaderum. De nye facilitetsbygninger er indrettet i gedigne kvalitetsmaterialer, således er køkkenet præget af granitbordplader, hvidevare i rustfrit stål, sorte italienske fliser på gulvet og dansk kunst på væggene. De luksuriøse familiebaderum er udstyret med dobbelte porcelænsvaske.
- Det må jo også gerne være rart at se på, men det vigtigste for os er, at gæsterne føler sig godt tilpas og sætter pris på de nye tiltag, og det har vi tydeligt kunne mærke i den forgangne sæson, siger Lejrchef Jette Blæsberg.

I dette forår står der et nyt lækkert pusle- og børnebaderum klar. Elforsyningen på en del af pladserne opraderes og der opsættes nye standere.

- Både ved indretningen af de allerede ibrugtagne faciliteter og ved udførelse af forbedringerne til den kommende sæson, har vi kigget meget på, hvad vores gæster ønsker og efterspørger. Samtidig stiller vi selv store krav til funktion og design.  Alle nye investeringer udføres, så de opfylder kravet til fem stjerner, fortæller Lejrchef Claus Solberg.

Se også...
Links Google ads:
Campingdanmark.dk
Seneste nyt
  Glemt kodeord?