CampingDanmark.dk

30.3.11

Af: Pernille Lykke Hansen
Bogmærk eller del
 

Handicappet på ferie: Handi-Travel-Info kan hjælpe på vej

Med et handicap af den ene eller anden art, kan det være en ufordring at finde den rigtige destination med de rigtige overnatningsmuligheder og forhold til lige præcis dit handicap.

Selvom man er svært handicappet, er det ingen hindring at kunne opleve hele verden

Selvom man er svært handicappet, er det ingen hindring at kunne opleve hele verden


I de senere år har der været meget fokus på handicapturisme. Dette har medført, at der er udkommet en del litteratur om emnet. Desværre må det alligevel konstateres, at informationer om handicapturisme stadig er spredt og svært tilgængeligt. Der er altså stadig et stykke vej endnu, før handicappede tilnærmelsesvis kan rejse på lige fod med ikke-handicappede.

I løbet af august 1997 satte Palle Düring sig for at rette op på denne ulighed. Bjarne Habekost og John Busk er siden tiltrådt projektet. John Busk Sørensen blev i 2007 direktør for Handi-Travel-Info og han havde i en periode fra 2007 til efteråret 2009 ansat Carsten Hyldig som underdirektør.

- Da vi selv har rejst meget, og oplevet mange pudsige situationer og praktiske problemer, fik vi nogle ideer til, hvordan fysisk handicappede kan benytte en dansk database over rejseselskaber, overnatningssteder, transportselskaber m.v. Det er vort mål, at videre bringe egne rejseerfaringer til ligestillede, så negative oplevelser mindskes, siger direktør John Busk Sørensen.

Midlet hertil er, at oprette en dansk database med opdaterede informationer om handicapturisme f.eks. overnatningssteder, rejsearrangører m.v. Denne database skal også ligge på internettet, for at give personer, f.eks. uden verbalt sprog direkte adgang til informationerne. Dette arbejde tænkes gjort i dialog med rejsebranchen.

Fysisk handicappede kan hjælpe til

Når fysisk handicappede skal ud at rejse, kan de hjælpe til ved at udfylde et skema, over hvordan hotellets tilgængelighed har været under opholdet. Det kan bidrage til, at fysisk handicappede vil få mulighed for at rejse bedre. Når en person kommer hjem fra ferie, sender han/hun skemaet til Handi-Travel-Info, hvorefter informationerne lægges ind i databasen.

Handi-Travel-info henvender sig primært til fysisk handicappede, deres familie, samt hjælpere / ledsagere. En sekundær målgruppe er institutioner/grupper, som ønsker rådgivning angående evt. udlandsrejses planlægning og gennemførelse.

Handi-Travel-Info tager også ud og holder foredrag om ferieegnede rejsemål for alle. Foredragsholderne er specialister i at formidle rejsemål, der er handicapvenlige både i Danmark og i udlandet.

Læs mere på www.handi-travel-info.dk

Se også...
Links Annonce:
Campingdanmark.dk
Seneste nyt
Alan Rogers - Valdemar Camping
Alan Rogers - Camping Lanterna
Nordisk Camping Træf
Cabby
  Glemt kodeord?