CampingDanmark.dk

10.8.09

Af: Anne og Ole Andersen Fotograf: Ben’s Dream de Rimboe
Bogmærk eller del
 

Holland: Ben’s Dream de Rimboe i Hoenderloo

Selve de Rimboe er hvad hollænderne kalder en ”Rekreatie Park”, hvilket indebærer en skønsom blanding af små sommerhuse, hytter, mobilhomes, ”skurvogne” og fastopstillede campingvogne, og så vejfarende i egne telte og vogne.

Klik for større billede


På pladsen er der kun 10-12 pladser til campister, der kommer med egen vogn! Alt er placeret i en skov, hvor underlaget virker noget fugtigt. Ved mange af husene er der anlagt haver på de relativt små grundstykker. Nogle er beboede af ejerne og andre udlejes på ugebasis.

Det er virkelig en hytte-landsby vi bor i og langt de fleste af hytterne bruges af ejerne selv. Der findes små hyggelige haver ved langt de fleste hytter, men ved andre trives ukrudtet rigtigt godt. Nyttehaver ser vi ingen af, så en sammenligning med danske kolonihaver vil være forkert. Det er nærmest små sommerhuse på 1/5 sommerhusgrund. Tæt er næsten en for ”vid” beskrivelse og rent faktisk har vi længere til naboerne her på campingarealet end der er imellem hytterne.

Klik for større billede


Naboområderne er indrettet på stort set samme måde. Til den ene side er campingarealet større end her og faciliteterne ser nyere ud. Til den anden side ser de fleste hytter nyere ud. Vi har også set en mere regulær campingplads i Hoenderloo. Området som sådan er helt tydeligt et sted hvor hollænderne holder ferie, gerne på cykel eller med traveskoene på. Der er cykelstier overalt i den flotte natur og når man kører på vejene skal man være opmærksom på, at cyklisterne har fortrinsret ved krydsning.

I udkanten af Hoenderloo er der adgang til nationalparken "De Hoge Veluwe" som virkelig er et besøg værd. Vi tog turen rundt i bil, men man kan låne cykler ved indgangen (og rundt om i parken) og nyde de mange cykelstier rundt i landskabet med skov, hede og indlandsklitter. Og så er der et forrygende kunstmuseum med skulpturpark, der gav vores børn mange oplevelser.

Klik for større billede


Se også...
Links Google ads:
Campingdanmark.dk
Seneste nyt
  Glemt kodeord?