CampingDanmark.dk

1.4.10

Af: Hans Reckweg
Bogmærk eller del
 

Husk campingpas til din campingferie

Når du og din familie skal på campingferie, skal du huske et campingpas. Der er to slags campingpas som kan anvendes, se de nærmere detaljer herunder.

Camping Card Scandinavia (CCS)

Camping Card Scandinavia (CCS)


Camping Card Scandinavia (CCS)

Her fås det skandinaviske campingpas:
- på den første campingplads, man kommer til
- på lokale turistbureauer
- hos Dansk Camping Union /Dansk Caravan Klub /  FDM
- hos Dansk Vandrelaug.

Sådan gør man:
Man skal udfylde en bestillingsformular, der fungerer som et midlertidigt campingpas. Det originale campingpas sendes med posten. Campingpasset er forsynet med et årsmærke, der er gyldigt for kalenderåret. Husk at medtage det midlertidige campingpas, når rejsen går videre. Det skal bruges indtil det originale pas er modtaget.

Her gælder passet:
Et gyldigt Camping Card Scandinavia er gyldigt i alle europæiske lande (dog ikke i Estland, Letland, Litauen, Kaliningrad, Polen, Tjekkiet, Slovakiet, Ungarn, Østrig, Bosnien, Serbien, Makedonien, Albanien, Rumænien og Bulgarien).

Carnet-Camping International (CCI)

Carnet-Camping International (CCI)


Camping Carnet International (CCI)

Det internationale campingpas (F.I.C.C - A.I.T - F.I.A.) er både gyldigt på campingpladser herhjemme og i udlandet. Campingpasset udstedes blandt andet af Dansk Autocamper Forening, DK Camping Club, Dansk Camping Union, Dansk Caravan Klub, Dansk Cyklist Forbund, Forenede Danske Motorejere (FDM) samt Friluftsrådets øvrige tilsluttede organisationer.

Pas udstedes kun til organisationernes egne medlemmer - danske statsborgere eller udlændinge med fast bopæl i Danmark. Camping kortet udstedes også til familier, og her gælder de samme regler som for Camping Card Scandinavia.

Camping Card International er som det danske campingpas omfattet af en ansvarsforsikring overfor 3. person. Camping Card International er gyldigt fra udstedelsesdagen og kalenderåret ud.

Fakta om campingpas

Den største forskel op de to kort er, at CCI passet kan bruges i alle lande, hvorimod der er begrænsninger i anvendelsesområdet for CCS passet.

Alle gyldige campingpas er omfattet af en ansvarsforsikring overfor 3. person, såfremt pasindehaveren ikke selv har anden forsikringsmæssig dækning. Forsikringen dækker kun skader, som man ifølge dansk retspraksis kan drages til ansvar for. Alle kan få udstedt et selvstændigt campingpas, men børn under 15 år kun med forældrenes samtykke. Et campingpas gælder både par og enlige, samt deres hjemmeboende børn under 18 år. Alle skal have samme faste bopæl. Når man er fyldt 18 år, skal man have sit eget campingpas. Pas udstedes også til institutioner: Skoler, børnehaver, efterskoler, idrætsforeninger m.fl. Der skal være mindst 5 deltagere og højst 11 deltagere, der rejser sammen. Gruppens leder skal være fyldt 18 år. Passet skal for at være gyldigt, være ledsaget af en navneliste med samtlige deltagere. Skal du kun have en enkelt overnatning på en campingplads, kan du købe et transitpas.

Hvis man allerede er i besiddelse af et campingpas fra tidligere år, skal man kun købe et nyt årsmærke – passet vil herefter være gyldigt resten af kalenderåret. Årsmærket kan købes samme steder som campingpasset.

Se også...
Links Google ads:
Campingdanmark.dk
Seneste nyt
Isabella - Jydsk Camping Industri A/S
Caravelair
Bogense Strand Camping
Bøjden Strand Feriepark
CampingShop.dk
  Glemt kodeord?