CampingDanmark.dk

27.8.11

Af: Bjørn Lahus Oversættelse/Bearbejdelse: Hans Reckweg
Bogmærk eller del
 

Hymer 2012: Hymermobil

Denne serie har gennem årene modtaget en række hædersbevisninger, bl.a. ”Europas mest succesrige autocamperserie” og har nu også vundet titlen ”Årets autocamper i Tyskland”, ikke mindre end 24 gange i træk.  

Hymermobil B-klasse SL

Hymermobil B-klasse SL


B-SL modellerne bliver seriemæssigt bygget på 130 hk Fiat Ducato med AL-KO lavramme-chassis.
I 2012 omfatter programmet syv modeller, hvor 514, 614 og 694 har dobbeltseng bagi, 524 har køjesenge, 654 dobbeltseng, 674 har enkeltsenge og 698 har den store Queensbed. Afhængigt af model har nogle luksusbadeværelse, ny håndvask og separat bruser.

Alle modellerne i denne serie har en hyggelig L siddegruppe med rigtig god siddekomfort. Bordet er fleksibelt og kan skydes i alle retninger og har også en integreret flaskeholder.

Hymermobil B-klasse Starline

Hymermobil B-klasse Starline


Hymermobil B-Klasse StarLine

Efter introduktionen af den nye Hymer B-Klasse på Fiat chassis, blev denne i slutningen af maj 2011 fulgt op af en serie med betegnelsen StarLine på Mercedes chassis som tilfredsstiller kravene i Euro-5 klassificeringen. Endvidere er den udstyret med Hymer’s eget koncept for dobbelt gulv. Serien har også en høj grad af sikkerhedsudstyr som blandt andet omfatter ABS og ESP.

I alt omfatter serien seks modeller, hvoraf fire har dobbelt gulv. Alle modellerne har sænkeseng på 150x200 cm og modellerne 580 og 680 har i derudover enkeltsenge, 590 har dobbeltseng og 690 såkaldt Queensbed. På de to udgaver uden dobbelt gulv har 585 enkeltsenge og 595 dobbeltseng bag i vognen.

Som basismodeller kommer 580 og 590, samt de to udgaver med enkelt gulv, 585 og 595, på Sprinter 316 med 163 hk. Modellerne 680 og 690 har som basis Sprinter 516 med tvillinghjul og 163 hk. Vognene i denne serie har et omfattende standardudstyr og har en lang liste med forskelligt ekstra udstyr.

Hymermobil S-klasse

Hymermobil S-klasse


Hymermobil S-Klasse

S-Klassen fortsætter i 2012 med de samme modeller som 2011, baseret på MB Sprinter 516 CDI med 2,2 liters motor og 163 hk. Programmet omfatter 800 med dobbeltseng, 830 med enkeltsenge og 840 med Queensbed.

Læs mere på www.hymer.com

Se også...
Links Annonce:
Campingdanmark.dk
Seneste nyt
  Glemt kodeord?