19.12.09

Af: Hans Duggen
Bogmærk eller del
 

Italien: Cinque Terre – skønt naturområde i Toscana

Naturparken ”Cinque Terre” er et  naturområde nordvest for Toscana, cirka midtvejs mellem Livorno og Genova. Nærmeste større by er La Spezia. Kystlinjen i lige linje er kun 12 km langt.

Stejle og smukke steder ved campingpladsen San Michele.

Stejle og smukke steder ved campingpladsen San Michele.


Oversat til dansk betyder ordet ”De fem jorder” hvilket er afledt af de fem kystbyer Monterosso al Mare, Vernazza, Corniglia, Manarola og Riomaggiore. Tilsammen har de kun 7000 indbyggere. Både byerne med deres maleriske gader og landskabets enestående karakter gav UNESCO anledning til at optage Cinque Terre på verdensarvlisten i 1997. Optagelsen skyldes områdets enestående kulturelle og landskabelige værdi, der viser et harmonisk samspil mellem mennesker og natur i bevarelsen af et landskab af uovertruffen kvalitet.

Området er præget af stejle kyster, der mange steder stiger næsten lodret fra havet, og de små byer ligger stejlt op ad klippeskråningerne. En vandresti forbinder de fem byer, men der er ikke nogen direkte vejforbindelse mellem dem. Der er derimod en jernbane, der det meste vejen kører gennem tunneller.
Tilkørsel til nævnte campingpladser er uden videre mulig for biler med teltvogne, mindre autocampere og vogntræk med begrænset størrelse. (Ikke over 13 m).

Udsigt over Monterosso al Mare.

Udsigt over Monterosso al Mare.


Besøg i byerne

Det er muligt at køre til byerne i bil, men man vil, bortset fra Monterosso, ikke kunne køre ind i byerne, men er henvist til betalings p-paldser udenfor byerne. Derefter er der kun skomagerens heste, der tæller. Afstanden mellem p-plads og byerne varierer, afhængigt af terrænet. Der må regnes med gåture op til 3 km. I Monterosso er der indrettet p-plads på havneområdet, hvortil man kommer ad en smal bjergvej, der går uden om byen. Små autocampere vil kunne passere vejen, men generelt set hersker der forbud mod autocampere til byerne. Det er simpelthen for vanskelig og farligt for større køretøjer. Om sommeren og især i weekenderne er der stor turisttilstrømning og man må regne med at skulle parkere langs vejene til byerne i betragtelig afstand fra målet. Bortset fra Cornigila, som ligger på en bjergtop over havet, er der bademulighed de andre steder.

Nemmeste adgang vil være ved at tage toget fra La Spezia eller Levanto, nær campingpladsen. Jernbanen går mestendels under bjergene og der er ingen udsigter fra togene.

Badevand i Varnezza.

Badevand i Varnezza.


Campingmuligheder

Der er fem campingpladser, i Levanto, som kan tilkøres via vej SP 566 fra A12 Autostra Azurro. Afkørslen hedder Carredano-Levanto. Der er 14 km fra afkørslen til Levanto, men regn med noget bjergkørsel, tildels smal vej, på de sidste 4 km.

Campeggio Albero d´ Oro er en plan plads ved skæringspunktet mellem SP 566 og SP 43 i let kuperet terræn..
Aqua Dolce Camping ligger midt byen, tæt ved stranden. Terasseformet terræn, de nederste dog plane og beregnet til autocampere.

Cinque Terre ligger i kuperet terræn længere oppe i byen, sidevej til SP 43.

Camping Pian Di Picche, også i kuperet terræn over byen.

San Michele ligger i smukt skovklædt og kuperet terræn på vej mod Monterosso.

Alle fem pladser reklamerer med handicapvenligst udstyr.

Afstand til Monterosso al Mare fra San Michele 7 km, fra de andre ca. 10 km.
Regn i alle tilfælde med enkle, hvis ikke spartanske, sanitære faciliteter.
Er du til mere luksus, så findes tre- og firestjernede campingpladser ved La Spezia.

Bademiljø ved Cinque Terre.

Bademiljø ved Cinque Terre.


Levanto

Byen har en flot strandpromenade med super badestrand. Der findes nogle få seværdigheder, gode og store supermarkeder og jernbanestation med forbindelse til de fire  kystbyer i Cinque Terre, Genova, La Spezia og Rom. Byen er også startsted for de vandrere, som ønsker at betvinge Cinque Terre til fods. En flot vandresti fører herfra gennem terrænet til Riomaggiore, den fjerneste af fiskerbyerne langs kysten.

Se også...
Links Google ads: