CampingDanmark.dk

11.7.10

Af: Per Henriksen/Reiseliv.no Oversættelse/Bearbejdelse: Hans Reckweg
Bogmærk eller del
 

Italien: Piemonte - frodig region med god rødvin

Regionen er en af de mest vinproducerende områder i hele Italien. Her er der uendeligt med rækker af vinstokke med druen Barbera.

Klik for større billede


Der er tale om en af Italiens mest udbredte druesorter. Faktisk den tredie mest anvendte til vinproduktion. Denne drue giver den dejlige og alsidige Barbera vin. Piemonte er rig på gastronomiske oplevelser. Maden er kraftig, og regionen er kendt for at være trøffelens hovedområde. Dertil kommer de velsmagende brødstænger grissini – fra regionens hovedstad Torino.

Torino er også hjembyen for fodboldholdet Juventus, med stjernespillere som Gianluigi Buffon, Alessandro Del Piero og Mauro Camoranesi. Ifølge et sagn er det berømte Jesu ligklæde opbevaret i Torino, nærmere bestemt i Johannes Døberens katedral. Det er undersøgt af kirken og videnskaben med avanceret teknologi siden 1300-tallet. Ikke så få mennesker er overbeviste om at det er aftryk af Jesu ansigt som befinder sig i Torino. Torino har både charme og elegance, med et flot og imponerende centrum med store pladser, hyggelige gader med cafeer, restauranter og gode shopping muligheder.

Mange imponerende slotte

I store dele af Piemonte finder man, ud over de store vin- og naturoplevelser, en række imponerende slotte, med historie helt tilbage til 1600 tallet. De bedste af regionens vine kommer fra Langhedalen, sydvest for Torino. Druen Barbera dyrkes her i stor mængde. Barbera giver vine som både er lettere og tidligere modne end det som er muligt med de fleste andre druesorter i Piemonte. Barbera er en ret frugtagtig og syrlig drue, og blandt de bedste vine som laves på den er: Ruvei Barbera d’Alba 2006, fra Marchesi di Barolo.

Klik for større billede


Barbera-vinen

Marchesi di Barolo er en historisk adelsvingård med rødder tilbage til 1861. Denne 100 procent Barbera vin er anset som en af de mest klassiske vine fra Piemonte, med den typiske fyldige og harmoniske karakter. Ruvei Barbera d Alba er en anerkendt og skattet vin fra denne vingård.
Vinen bliver lagret 6-12 måneder på franske brugte egefade og har opnået en frisk og frugtagtig aroma med diskret antydning af træværk og hasselnød. Vinen kan drikkes straks, men egner sig også for moderat lagring. Vinen er kraftig mørk rubinrød i farven og med en himmelsk saftig og frisk syrlig smag af indbydende sødlige aromaer fra bær, særlig kirsebær, samt også fra fadet den er lagret på. Den er fyldig og er præget af modne, søde, mørke bær i midten og god eftersmag.

Den kan beskrives således:
Dyb rød med blåt skær. Kirsebæragtig, frugtagtig med en antydning af grønne bladr, frisk eftersmag. Alkoholindholdet er 13 %.
God vin forstærker oplevelsen når den serveres til et ekstra godt måltid.

Se også...
Links Google ads:
Campingdanmark.dk
Seneste nyt
Slagelse Camping og Fritid
Neergaard
Adria Caravan Aps
DK-Camp
  Glemt kodeord?