Af: Anne-Vibeke Isaksen
•
Fotograf: Rasmus Schønning
Italien Rundt: Sexten i Trentino, Sydtirol (5/5)
CampingDanmark.dk kørte Italien Rundt med en Hobby på krogen. Med på turen var Britta og Ole Koch, der kørte i Dethleffs autocamper.
Klik for større billede
|
Vi holder i 1.000 meters højde og har sovet på en lille campingplads i nærheden af byen Belluno i Dolomitterne. Da vi ankom i går aftens hang skyerne lige over vores hoveder, men denne morgen er de lettet igen og solen skinner, så vi kan spise morgenmad uden for vores vogne. Vi har alle sovet utrolig godt med vinduerne åbne og direkte adgang til den friske luft. Jo man sover godt i bjergene. I dag skal vi køre til den lange rejses sidste stop. Sexten – få kilometer fra den østrigske grænse. Det bliver en flot tur.
Klik for større billede
|
Bjergekørsel
Hvis du har godt med overskud i motoren skal du ikke være bange for at køre i bjergene. Det er ofte så flot at det største problem er at holde øjnene på vejen. Bjergkørsel kræver en smule teknik både når man skal op og ned. På CampingDanmark.dk har vi samlet alle gode råd. Klik her for at læse dem.
www.campingdanmark.dk
Denne tur fra Belluno til Sexten over Cortina kan varmt anbefales.
Klik for større billede
|
Sen ankomst
Vi ankommer sent og finder hurtigt vores pladser – side om side. Børnene sover allerede i bilen, så de bæres ind i seng. Vi nyder en lille en i Britta og Oles autocamper, inden vi selv kryber til køjs.
Vi står op til en ny flot dag, som er den sidste på hele vores lange rejse, der startede for ca. tre uger siden. Vi har været ”hele” Italien rundt og det har været fantastisk. Så i dag skal det rejsen afsluttes med maner.
Vi er på en af Europas bedste campingpladser, hvor der er en fornem restaurant. Her indtager vi dagens første måltid. Et morgenbord med alt, hvad man kan tænke sig. Vi nyder det hele og går med meget fyldte maver fra bordet.
Klik for større billede
|
Imponerende beliggenhed
Campingpladsen Caravanpark Sexten ligger for foden af Dolomitterne og Alperne på en gang. Der er meget stor forskel på de to bjergkæder og det giver en fantastisk beliggenhed, der oveni købet er i 1500 meter højde. Pladsen er let at køre til. Der er kun en forholdsvis stejl stigning de sidste 2 km. Vi har pakket rygsækkene og begiver os på vandretur i de imponerende omgivelser. Parco Naturale Dolomiti di Sesto er den nationalpark, der ligger få km fra pladsen. Et rent eldorado for vandreture - også for nybegyndere eller ikke trænede. Det passer også godt til os, fordi børnene er med. Mie (1½ år) har jeg i en bærestol på ryggen, hvilket betyder ca. 20 kg ekstra og svarer til en fuldpakket rygsæk. Mathias (4 år) går selv og er god til det, men der er også grænser.
Klik for større billede
|
Nødvendige pauser
Med to små børn som en del af bagagen, er pauser en nødvendighed. Mie skal også ud og strække ryggen. Det herlige er dog, at så snart vi gør klar til at gå videre, kommer hun løbende og vil op igen. Rygsækken er genial, fordi vi kan tale sammen, mens vi går og vi kan komme frem over alt. Eneste ulempe er, at hun vejer. Pauser giver os rig mulighed til at nyde den dramatiske natur.
Klik for større billede
|
Ingen stigninger
De første timer kan man gå uden de helt store stigninger. Det meste af ruten går langs en udtørret flodseng. Selvom dette er i maj måned er smeltevandet næsten borte. På begge sider er der træer, så flodsengen gør, at vi har udsyn til bjergene omkring os. De er utrolig flotte.
Klik for større billede
|
Frisk luft
Vel tilbage på campingpladsen er det blevet tid til en lille eftermiddagslur for børnene. Rasmus og Ole hygger sig med et glas vin foran vores vogntog. Britta og jeg skal på pigetur i campingpladsens wellness center. Vi skal simpelthen forkæles med massage og ansigtsbehandling. Da vi træder ind i lokalet bliver vi noget overrasket over det, der møder os. Hold da op, hvor er det flot og gennemført. Campingpladsen ligger flot, restauranten er hyggelig og har klasse. Facilitetsbygningerne er fuldstændig overdrevet luksuriøse og så kommer vi ind i denne harmoniske verden af velvære. Vi starter med at blive varmet op i et skønt vandbad med urter. Dernæst massage og ansigtsbehandling. Det hele tager 3 timer. Selvfølgelig koster det også, men det er hele turen værd.
Klik for større billede
|
Prikken over i´et
Som om dagen ikke allerede har været suveræn, så slutter vi lige af med en tre retters menu i restauranten – selvfølgelig med forskellige italienske specialiteter. Noget af det hele vores rejse har handlet om, fordi vi alle er af den opfattelse, at det italienske køkken er et af verdens bedste. Det får vi også smag på denne aften.
Klik for større billede
|
Perfekt afslutning
Vi slutter den vidunderlige dag som så mange gange før. Nemlig foran vores vogntog. Børnene falder i søvn og vi kan sidde og nyde et sidste glas vin under stjerneklar himmel. Månen skinner flot, så vi fornemmer de høje bjergtinder omkring os. I morgen kører vi hjem, men vi har en uforglemmelig rejse bag os. Og kom ikke og sig at camping er discount.
Mere fra CampingDanmark.dk
 |
Webshop: |
 |
DVD'er
Anne-Vibeke Rejser - Italien Rundt
Denne DVD indeholder tre Tv-programmer, hvor Anne-Vibeke Isaksen fra www.campingdanmark.dk kører hele Italien Rundt. Med på turen er hendes mand fotograf Rasmus Schønning og deres to børn på hhv. 2 og 4 år. Hele familien kører i bil og campingvogn. Familien får følgeskab af Britta og Ole Koch, der kører i autocamper.
Anne-Vibeke og co. har denne gang valgt at besøge de mere ukendte steder i Italien. Rejsen starter i det nordvestlige hjørne i byen Rapallo ved Genova. Her besøges også smukke Portofino, der ligger gemt bag den forvitrede klippekyst. Herfra fortsætter rejsen forbi de smuk...
Læs mere
|