CampingDanmark.dk

9.3.12

Af: Anne-Vibeke Isaksen
Bogmærk eller del
 

Jambo Feriepark: Modtager endnu en fornem pris

Den fornemme ”Europa-Preis”, der uddeles af DCC i Tyskland, er efter 12 års pause tilbage i Danmark. DCC, der svarer til DCU i Danmark, har netop udnævnt årets fem Europa-Preis campingpladser og Jambo Feriepark i Nordjylland er den eneste i Skandinavien.

Karsten Egelund og datteren Christina Egelund med Europa-Preis, der ikke har været i Danmark i over 12 år

Karsten Egelund og datteren Christina Egelund med Europa-Preis, der ikke har været i Danmark i over 12 år


I DCCs motivering blev der bl.a. lagt vægt på de sanitære forhold og i særdeleshed køkkener og børnebadeværelserne samt renligheden af disse. Det er også på Jambo Feriepark, man finder Danmarks største legeplads, og det er også blevet bemærket af DCC læsere.
- Vi er selvfølgelig både glade for og stolte over at modtage prisen. Det er et stort cadeau til både campingpladsen og til alt vores personale, som hver dag knokler med at skabe rammerne om den bedste tænkelige familieferie, siger Christina Egelund, Jambo Feriepark.

Det bliver aldrig helt det samme for børn at gå i bad efter en tur på Jambo Feriepark

Det bliver aldrig helt det samme for børn at gå i bad efter en tur på Jambo Feriepark


Høj Personlig service og tilstedeværelse af familien Egelund er også noget af det, som har haft stor indflydelse på udnævnelsen. Det forsvinder ofte i takt med at campingpladserne vokser, men ikke på Jambo Feriepark.

Sidst men ikke mindst har noget så usædvanligt som design i den grad overrasket DCC, der i den grad er positivt overrasket over, hvordan moderne design og camping spiller godt sammen på Jambo Feriepark.

Danmarks største legeplads er både gennemført og udfordrende

Danmarks største legeplads er både gennemført og udfordrende


Jambo Feriepark er også klassificeret af den tyske forbrugerorganisation ADAC som værende blandt de 14 bedste campingpladser i Europa – en såkaldt Superplatz. Tre år i træk er Jambo Feriepark ligeledes udnævnt til Danmarks bedste campingplads af Campingrådet, der står for at godkende og klassificerer danske campingpladser.

Links Annonce:
Links Annonce:
Campingdanmark.dk
Seneste nyt
Caravelair
  Glemt kodeord?