| Om CampingDanmark | Facebook | Nyhedsmail | Klub | Forum | Det sker | Shop | Opslagstavle | Rejseblog | NetTv | Foto | Link |
|
Trods den omfattende brand hos KG Camping torsdag aften, kører firmaet videre igen.
Antallet af udbrændte campingvogne er opgjort.
Fantastisk indsats af personalet
- Uden en hel ubeskrivelig indsats fra personalet, havde vi ikke været, hvor vi er nu, fortæller indehaver Anette Gravgaard til CampingDanmark.dk.
Torsdag aften var hele familien Gravgaard samlet til familiehygge, da meddelesen om brand i butikken blev meddelt på telefonen.
Da Tom og Morten Gravgaard som de første fra KG Camping ankom til butiksbygningerne var brandvæsnet ankommet og i fuld gang med det omfattende slukningsarbejde.
45 vogne total udbrændt - butik, kontor og værksted indtakt
Hele den nye udstillingshal er total udbrændt sammen med 45 campingvogne, men butikken, kontorlokalerne og værkstedet er indtakt og allerede dagens efter branden, var personalet på pletten igen.
- Vi havde tre leveringer fredag, som vi gennemførte. Det var en rigtig god fornemmelse for os alle, da der var tale om familier, der alle skulle på ferie, så det havde virkelig været trist, hvis de ikke kunne komme afsted pga. os, fortæller Anette Gravgaard.
Alle andre solgte vogne er også intakte og kan leveres som aftalt.
Unikt kunstværk er reddet
Det første man lægger mærke til, når man kommer ind i den nye butik, er et helt unikt kunstværk, som er designet personligt til familien Gravgaard.
- Vi ringede til kunstneren med det samme, for at høre hvordan vi kunne tage det ned. Ved fælles hjælp nåede vi det og det er reddet. Det er helt unikt for os, fordi der er så mange symboler på det vi som familie står for, fortæller Anette Gravgaard.
Heldigvis nåede flammerne aldrig butiksafdelingen og kontorlokalerne, hvilket betyder meget for det videre forløb.
Forbrugermessen 4. - 5. september afholdes trods branden
Læs mere på hjemmesiden.
Årsagen til branden
- Vi kender endnu ikke årsagen 100 %, men meget tyder på at den er startet i en af de campingvogne, som stod i udstillingshallen. Brandmyndighederne undersøger stadig og vi afventer svaret, afslutter Anette Gravgaard.
Stor tak
Hele familien Gravgaard har bedt CampingDanmark.dk om at viderebringe en stor tak til alle dem der hjalp til under branden.
En hel uvurderlig indsats.
| Se også... |
09-08-2010
| Artikler: |
| Foto: |
| Forhandlere: |
| Google ads: |
|
|