11.4.10

Af: Pernille Lykke Hansen
Bogmærk eller del
 

Klim Strand Camping fejrer 40-års fødselsdag

I 1970 åbnede familien Jepsen en lille campingplads, og i dag hører Klim Strand Camping til blandt Danmarks bedste campingpladser. Med sine mange nye og spændende aktivitetstilbud er Klim Strand Camping hvert år med til at sætte trenden inden for camping i Danmark.

Lone og Jan Jepsen driver Klim Strand Camping der i år kan fejre 40 års fødselsdag. Her er de med deres tre børn

Lone og Jan Jepsen driver Klim Strand Camping der i år kan fejre 40 års fødselsdag. Her er de med deres tre børn


Lone og Jan Jepsen driver Klim Strand Camping, der ligger lige ud til Jammerbugtens bølger i Nordjylland. Det var Jans forældre som i 1970 åbnede campingpladsen, i første omgang med en lille butik, toiletter og et vaskeri.

- Campingpladsen var en succes fra starten, og den første sommer kunne pladsen notere små 10.000 overnatninger. I dag har campingpladsen omkring 100.000 overnatninger på årsbasis, så der er altså tale om en tidobling i løbet af de 40 år, campingpladsen har eksi-steret.
– Men gæsterne har naturligvis ændret sig. De små telte er blevet afløst af store autocam-pere, og for 40 år siden var 75 % af gæsterne fra Tyskland; i dag er 80 % af vores gæster danskere, tilføjer han.
- Vores mål er, at vi hele tiden skal være på forkant med udviklingen, siger Lone Jepsen. Derfor har vi gennem alle årene været trendsættere. Da campingpladsen i 1980 fik en svømmehal, var det en revolution, og vi var f.eks. også de første med hundebade og udendørs vandrutschebane. Vores vigtigste inspiration er vores egne ideer, og vi lægger stor vægt på ikke at kopiere andre, for så bliver resultatet ikke optimalt. Vores ambition er at skabe en unik campingplads, siger hun.

Op til 40-års jubilæet har Klim Strand Camping netop afsluttet et større inve-steringsprojekt til 27 mio. kr., som omfatter ny reception, ny butik, stort Wellness center, stort indendørs legeland, mødefaciliteter til op til 120 personer samt udvidelse af svømmehallen og indretning af vandland.

Jan Jepsen overtog Klim Strand Camping i 1992, og deres tre børn er også blevet ”opfo-stret” med camping. Tredje generation består af to drenge på 18 og 13 og en pige på 15, og de har også ”camping i blodet”. Lige siden de kunne gå, har de hjulpet til hver sommer på pladsen, f.eks. i opvasken, eller ved kassen.

Klim Strand Camping blev igen i 2010 udnævnt til ”Superplatz” af ADAC (det tyske FDM). Hermed er Klim Strand Camping i et meget fint selskab, eftersom der kun er syv campingpladser i Danmark, som har opnået denne hædersbevisning.

Se også...
Links Google ads: