| Om CampingDanmark | Facebook | Nyhedsmail | Klub | Forum | Det sker | Shop | Opslagstavle | Rejseblog | NetTv | Foto | Link |
|
Den gode tid i forteltet begynder at nærme sig, men hvorfor ikke gøre hyggen endnu bedre. Her er et par tips til hvordan.
Forteltet har uanset mærke, form og størrelse den store fordel, at det giver én næsten dobbelt så megen plads som campingvognen alene, og når det er forår kan man komme uden for tidligere end ellers. Når forårssolen bager på teltet og man sidder i læ, kan det føles som en varm sommer dag. Påsken er højsæson for opsætning af fortelte. Der er aktivitet og hygge på pladsen og man fornemmer sæsonen går i gang. Der er ofte hjælp at hente, hvis man er nybegynder eller hvis man har anskaffet sig et nyt og ukendt telt. Husk de færreste får teltet til at stå perfekt første dag. Man kan med fordel stramme op af flere omgange.
Ekstra udstyr
På samme måde som man i dag kan få ekstra udstyr til campingvogne, kan man også øge komforten i forteltet. Møbler er en selvfølge, men om foråret er de mere komfortable med hynder i. Camperer man meget uden for sæsonen kan den fingersnilde montere en luftvarmer, der kan generere noget af varmen fra selve campingvognen ud i forteltet. Forskellige former for opbevaringssystemer gør det meget lettere at holde orden og få plads til alle sine ting.
Bliv ikke fodkold
Der kan godt være lidt fodkoldt, hvis man camperer forår eller efterår. Årsagen er naturligvis det fugtige nordiske klima med ofte store temperaturforskelle mellem nat og dag. Dette problem har Europas største forteltfabrik Isabella og den jyske fabrik Fibertex løst i et samarbejde med mange erfarne helårscampister. Løsningen er et gulvkoncept, som består af fire forskellige lag.
Først lægger man et specialunderlag ”GroundCover”. Det sker inden forteltet rejses, og det må gerne stikke 30-50 cm længere ud end teltets grundareal. Fordelen herved er, at man beskytter teltsiderne mod stænk fra jord og mudder, og græskanterne bliver ikke nævneværdigt snavsede i løbet af sæsonen. Det sparer nogen rengøring når teltet tages ned igen. Specialunderlaget er et tyndt fibertex-materiale, som er varmebehandlet og uv-stabilt, hvorved overfladen tåler solens påvirkning og ikke opsamler grus og smågrene. Derimod kan vandet trænge igennem, hvilket indebærer at jorden nedenunder kan ånde, og vegetationen ikke går ud.
Forteltet opstilles direkte på specialunderlaget og pløkkerne bankes igennem underlaget. Inde i forteltet lægges herefter en presenning, som er så stor, at den går 10 cm op ad den indvendige teltside hele vejen rundt. Presenningen sørger effektivt for, at vand ikke trænger op i forteltet. Derved undgås mange problemer med kondens. Oven på presenningen lægges et nyudviklet ”Comfort Carpet”. Et fem mm tykt Fibertex-tæppe. Det luner uden at suge fugt og er behageligt at gå på. Når man til sidst placerer et godt fortelttæppe øverst, opnår man den højeste grad af komfort og godt indeklima i sit fortelt.
Mange fastliggercampister bruger træ- eller plasticfliser i forteltet. Det kan man stadig gøre ved at placere dem ovenpå GroundCover, og dernæst anbringe de øvrige lag ovenpå.
Undgå kondens
Når man forlader forteltet i længere tid er det en fordel at åbne et par steder øverst i teltet, så luften kan cirkulere. Mens man bor på pladsen kan man nøjes med at lufte ud en gang om dagen eller efter behov.
| Se også... |
|
|