CampingDanmark.dk

24.1.10

Af: Pernille Lykke Hansen
Bogmærk eller del
 

Kroatien: Europas første certificerede naturist-campingsplads

Rassol Travel oplyser at et stigende antal danskere vælger at holde fri fra både arbejde og påklædning, når de tager på sommerferie. For at sikre naturister et godt ferieophold vil den internationale naturistorganisation INF nu certificere de campingpladser, der lever op til de vedtagne internationale naturisme-principper. Det første certifikat blev for nylig tildelt en campingplads i Kroatien.

Klik for større billede


Naturismen startede i Kroatien for mere end 75 år siden, og det faldt derfor naturligt, at den store campingplads ”Valalta” - ved Rovinj på Kroatiens kyststrækning - som den første i Europa skulle tildeles The Naturist Quality System Certificate af INF. Et certifikat der skal garantere pladsens campister en ferie i overensstemmelse med de vedtagne naturisme-principper.
- Valalta i Kroatien er et af de rejsemål, som naturisterne er meget glade for at rejse til. Her følger man de internationale regler, så ingen gæster kommer hjem med en træls oplevelse, fortæller Gregers Jensen, som er direktør for Rassol Travel, der siden 2005 har arrangeret naturisme-rejser til hele Europa.


INF har estimeret, at der i Europa findes omkring 25 mio. naturister. Der er ikke lavet en lignende optælling i Danmark, men Rassol Travel oplever en støt stigning af turister, der ønsker at holde ferie, som Gud har skabt dem.
- Vi har rigtig mange stamgæster, som vender tilbage år efter år. Men samtidig ser vi også, at der hele tiden kommer nye turister til, som vil prøve at holde ferie på en anden måde, end de plejer. Og langt størstedelen af dem vender tilbage igen året efter, fordi de har haft en rigtig god oplevelse, fortæller Gregers Jensen.

Se også...
Links Google ads:
Campingdanmark.dk
Seneste nyt
DK-Camp
AL-KO
Safari Caravan
Isabella - Jydsk Camping Industri A/S
  Glemt kodeord?