| Om CampingDanmark | Net Tv | Nyhedsbrev | Fordelsklub | Web Shop | Til salg | Rejseblog | Forum | Det sker |
|
I løbet af sommeren tager mange til musikfestivaller i det danske sommerland, men det er ikke kun i Danmark at mange mennesker kan samles om musikken. I Kroatien er der adskillige musik festivaller og de kører med solgaranti.
Musik i solen
Hvorfor risikere at få våde fødder, ondt i halsen og vand i teltet? Vink farvel til de utilregnelige vejrguder i Danmark og tag i stedet sydpå og oplev skøn musik under den varme middelhavssol. Her er tre eksempler på unikke, kroatiske festivalperler.
En fortryllende havefest
The Garden Festival kan opsummeres i én sætning: god musik i en endnu bedre kulisse. Under mottoet ”A new beginning” skyder festivallen festen i gang, i en smuk bugt nær Tisno, der ligger midt mellem Zadar og Split i den sydlige del af Kroatien.
Folkene bag The Garden Festival har meget fokus på gæsternes æstetiske oplevelse. Derfor kan man opleve musik både i skoven, på stranden og på vandet. To gange dagligt lægger et gammelt træsejlskib fra land med 200 feststemte passagerer. Bådfesten er kendt som The Argonaughty Boat Party, og udsigten over de smukke middelhavsøer med solnedgangen i baggrunden har gjort den til en dans, som samtlige deltagere vil danse igen.
Læs mere om The Garden Festival her
Den største fest i den største by
Skal det hele være større – både området, mængden af deltagere og artisternes navne – så er INmusic festivalen lige noget for dig. Festivallen formår år efter år at hive store navne til, hvilket må formodes at være en af grundene til, at festivallen nu er Kroatiens største udendørs fest.
Der er lagt op til fest for enhver smag på Jarun Lake-øen i Zagreb.
Læs mere om INmusic festivallen her
En fest der går i mellemgulvet
Den kalder sig selv for Europas største bas-festival – og her snakker vi ikke om den slags bas, der kommer trillende på fire hjul og forstyrrer freden i villakvarteret, men den slags bas med fire strenge og en gyngende bevægelse.
Der er god plads til at lukke øjnene, svinge fra side til side og føle groovet til Outlook Festival, der løber af stablen i overgangen mellem august og september. Festivallen, der i 2011 vandt prisen som årets oversøiske festival af det britiske UK Festival Awards, byder på reggae, hip-hop, dubstep og ragga – alle former for musik med bassen i centrum.
Det hele foregår i det ubenyttede Fort Punta Christo, der ligger i byen Pula – helt ud til Middelhavet. Festen flytter derfor også helt ud til vandkanten og op i store sejlskibe.
Læs mere om Outlook Festival her
| Se også... |
| Artikler: |
| Annonce: |
| Annonce: |
|
|