Af: Pernille Lykke Hansen
Lene Hansson samarbejder med Henne Strand Camping
Henne Strand Camping har taget sundhedsbølgen til sig og sætter nu endnu mere fokus på velvære og sundhed i sommerferien. Lene Hansson skal levere varen. Henne Strand Camping leverer omgivelserne, stemning og den gode ånd. Prøv noget nyt og tag på ferie med god samvittighed – og ja man må stadig gerne spise is.
Klik for større billede
|
Henne Strand Camping har taget sundhedsbølgen til sig og sætter nu endnu mere fokus på velvære og sundhed i sommerferien. Lene Hansson skal levere varen. Henne Strand Camping leverer omgivelserne, stemning og den gode ånd. Prøv noget nyt og tag på ferie med god samvittighed – og ja man må stadig gerne spise is.
- Kineserne siger, at det du spiser i dag, bliver du til i morgen, med andre ord, du er hvad du putter i munden og din sundhed, vægt og humør, afhænger helt heraf. Udover din kost, er det vigtigt med motion samt en sund personlig udvikling, dette rystet sammen i en cocktail, giver den bedste opskrift på et sundt og sygdomsfrit liv, siger kostvejleder Lene Hansson.
Til daglig driver Lene Hansson et Wellness Center med slankeskole og kostvejledning i København og Århus, men nu åbner hun op for, at også resten af danskerne har mulighed for at deltage i hendes populære livsstil i deres sommerferie, nemlig hos Henne Strand Camping & Vandland. I dagene 1.-4. juli 2010 vil to af Lene Hanssons kostvejledere afholde workshops, hvor de vil undervise i sund kost samt motion for hele familien.
- På vores workshops oplever vi typiske problemer fra deltagerne som f.eks. at de har hang til sukker og søde sager, drikker for meget kaffe, er trætte, lider af allergi, forhøjet blodtryk, forhøjet kolesterol, oppustede maver m.v. Workshoppen hjælper deltagerne til at starte på en ny livsstil og erfaringerne viser at allerede efter nogle få uger, har deltagerne det meget bedre og er fyldt af energi igen.
Henne Strand Camping & Vandland ligger centralt i feriebyen Henne Strand, som er en moderne handelsby med en god atmosfære, lækre restauranter samt gode shopping – og indkøbsmuligheder. Henne Strand Camping er en anerkendt campingplads, og ejes af Tina og Peder Kristensen. Pladsen er medlem af TopCamp, som giver garanti for kvalitet.
- På Henne Strand Camping & Vandland er der masser af muligheder for motion. De ligger i gåafstand til verdens bedste legeplads, nemlig en 16 km lang sandstrand, ligesom de er omgivet af hede og klitplantager med cykel- og vandreruter samt fitness rum og Gym Studio. Det er allerede flittig brugt af vores tilfredse gæster, siger indehaver Peder Kristensen.