| Om CampingDanmark | Facebook | Nyhedsmail | Klub | Forum | Det sker | Shop | Opslagstavle | Rejseblog | NetTv | Foto | Link |
|
Udstrakt komfort, fremragende vinteregenskaber, lethed og elegance udviklet med kvindelig funktionalitet; egenskaberne skal samles i harmoni som i et smukt stykke musik. Og det er netop, hvad tyske LMC vil opnå med en af fabrikkens største modelserier nogensinde, Musica.
Musica 490 E hitter i LMC’s store og populære model-serie, Musica, med hele 11 forskellige modeller. |
Lette helårsvogne med unikke indretninger
Musica-serien er blot én af de fire model-serier i LMC’s kvartet af campingvogne med navne hentet fra musikkens verden. Og Musica må betegnes som partituret i LMC’s musikalske model-program i 2010.
”Serien byder på ikke mindre end 11 modeller i størrelser fra den lille lette rejsevogn på 5,3 meter til den store komfortable vogn på 7,5 meter med plads til hele otte personer. Men alle modellerne er på hver sin måde unikke i deres indretninger, hvor arkitekterne bag har lagt sig op ad kvinders krav om funktionalitet og ypperligt design.
LMC’s forhandlerforening er ovenud tilfreds med den opmærksomhed Musica-serien vakte på vinterens store campingmesser fra et nyhedshungrende publikum.
”Interessen viser os, at LMC’s satsning på at konstruere lette helårsvogne, der kan trækkes af de fleste personbiler, og hvor både funktionalitet og design går op i en højere enhed, har ramt plet”, siger forhandler Tommy Rasmussen og fortsætter:
”Med den stærkt stigende interesse for helårscamping, hvor det at tage på vinterferie i campingvognen er blevet trendy, rammer LMC en stadigt større målgruppe. Det er en af årsagerne til, at LMC benytter vintersportsstjerner som biatleterne, Andrea Henkel og Sven Fischer i deres markedsføring. Og selv om det nu er forår, bør enhver, der overvejer at købe ny campingvogn, tænke mulighederne for helårscamping ind i overvejelserne”.
En enkelt model hitter i Musica-serien: Musica 490 E byder på en indretning, der rammer fantastisk bredt. Den er nem at have på krogen, uanset hvor turen går hen. Det moderne toilet, og et funktionelt og smart køkken, der bærer præg af, at der har været kvinder inde over designet, er noget der falder i det brede publikums smag.
490 E kan udstyres med senge med justerbare hovedgærder. Sengene i agterenden er hævede, så de giver plads til et ekstraordinært stort lastrum med adgang via de meget store serviceklapper i vognsiden. De to enkelt-senge kan desuden ved hjælp af et raffineret udtræk og koldskums-madrasser laves om til en stor seng med et snuptag.
”Og så er ekstraudstyrslisten jo fuld af muligheder med centralvarme, vandbåren gulvvarme, opsamling af spildevand, klimaanlæg og ikke mindst en luksus sound-pakke, der virkelig kan få musikken til at spille i familiens mobile feriebolig”, siger Tommy Rasmussen.
| Se også... |
|
|