- I Musica-serien finder vi den model, der har ramt de fleste danske musik- og campinghjerter. Den hedder 540D, hvilket jo ikke har meget med musik at gøre. Men, det er en vogn, der med sin luksuriøse indretning, størrelse og funktionelle løsninger, går harmonisk i spænd med et flertal af danske campist-familier. Det er jo også en vogn, som med sin trækvægt på 1500 kilo, kan trækkes af de fleste biler, siger Tommy Rasmussen.
Han er ikke bleg for at kalde Musica 540D for en storsælger i modelprogrammet, men som han siger, så er det en vogn, der rammer bredt og ikke mindst på en måde, hvor mobilitet, økonomi og komfort går op i en højere enhed.
LMC var de første, der præsenterede et badeværelse i hele campingvognens bredde bagtil. Det er virkelig godt udnyttet i denne model, hvor badeværelset møder én med brusekabine til højre, behageligt lysdesign, smart håndvaks, bord og rummelige overskabe med spejle i midten samt toilettet placeret til venstre. Badeværelset er beklædt med rengøringsvenligt og vandafvisende PVC, og så er der rummelige skabe under håndvasken.
Soveafdelingen er komfortabelt med behagelige madrasser og hoved-gærder, der kan indstilles. Foran i vognen kan siddegruppen omdannes til komfortable sovepladser til børn, teenagere eller voksne gæster. Der er rummeligt køkken/alrum i lyst og lækkert design, kun dekorativt brudt af de højglanspolerede, sorte overlader på køleskab og enkelte skabslåger.
- Alt i alt er 540D en vogn, der med sin indretning og gode isolering også er en vogn, der indbyder til masser af ferieoplevelser herhjemme, i norden ved en svensk elv eller i sydens Alper. Og når vi taler om den svenske elv, er det værd at bemærke, at 540D er udstyret med effektive myggenet overalt, og det er foldenet, som ikke kan ses, når de ikke er i brug”, slutter Tommy Rasmussen.