Af: Bjørn Lahus
•
Oversættelse/Bearbejdelse: Hans Reckweg
NCT 2010 - Årets Nordiske Camping Træf
Årets Nordiske Camping Træf vil løbe af stablen i perioden 11-17. juli. Arrangementet har været afholdt hvert år siden 1964, og i år er det Caravan Club of Sweden, den Sydsvenske sektion, som står bag arrangementet.
Klik for større billede
|
Træffet er henlagt til Tomelilla i Skåne, i et område af landet som betegnes som Sveriges Provence. Selve træfområdet er placeret ved en motorsportsarena, Svampabanen, som ligger umiddelbart vest for byen, hvor der gennem årene har været udkæmpet hårde dueller i blandt andet rallycross.
Programmet omfatter i store træk velkendte elementer fra disse arrangementer. Indkørslen starter den 11. juli. Det er samme dag som VM-finalen i fodbold spilles og man understreger at denne kamp vil blive vist på storskærm. Der er hele ugen igennem lagt op til både underholdning på træfområdet og også fælles busture med forskellige temaer i nærområdet.
Dans står naturligvis også på programmet og til danseaftenerne har man fået orkestrene Perikles of Sweden og Black Jack til at stå for musikken.
Ud over de arrangerede ture gives der mange tips til udflugtsmål i området som man kan besøge på egen hånd. Især anbefales en tur til Ystad, hvor man kan følge i ”Wallanders fodspor”, og et besøg på verdens mindste museum, Hasse & Tage museet.
Af andre seværdigheder kan nævnes Ales Stenar, Christinehofs Økopark, Lödahus Chokladkultur, veterantog og flere kunstgallerier og kunsthåndværkere.
Træffet er åbent for medlemmerne af de nordiske caravanklubber og tilmelding kan gøres gennem dem.
 |
Links: |
 |
Google ads: |