Af: Kjell Erik Kristiansen, Bobil & Caravan
•
Oversættelse/Bearbejdelse: Hans Reckweg
Norge: De norske fjorde er verdens bedste
Endnu en gang er de norske fjorde blevet kåret til verdens bedst forvaltede rejsemål af National Georgraphic Traveler.
Klik for større billede
|
Siden 1893 har Hurtigruten fremvist de norske fjorde for norske og udenlandske gæster, og tusindvis har besøgt fjordene, som for eksempel Geiranger, med bil og campingvogn. Norsk turisme havde uden tvivl været uhyre fattigere uden en bæredygtig forvaltning af den fantastiske norske natur, overordnet betragtet, og specielt de enestående fjorde. Tidsskriftet National Georgraphic Traveler har nu endnu en gang placeret de norske fjorde øverst oppe på deres liste, hvor de rangerer verdens bedste rejsemål i samarbejde med National Georgraphic Center for Sustainable Destinations. Det er sjette gang at den store internationale udmærkelse uddeles, og de norske fjorde har toppet listen tre gange. I 2007 sikrede Lofoten endnu en norsk fjer i hatten, ved at blive kåret til den tredje bedste ø-destination i verden.
– National Geographics store troværdighed og gennemslagskraft i verden gør dette til en af de vigtigste udmærkelser indenfor international turisme. At de norske fjorde endnu en gang topper denne liste er en bekræftelse på Norges enestående naturlige fordele. Vi glæder os over resultatet og vil benytte lejligheden til at lykønske Fjord-Norge med placeringen, siger Christian Bue Nordahl, Global Brand Manager i Hurtigruten ASA.
 |
Links: |
 |
Google ads: |