CampingDanmark.dk

5.1.12

Af: Anne-Vibeke Isaksen Fotograf: Rasmus Schønning
Bogmærk eller del
 

Norge: Hjemrejse fra Nordkap gennem Norge, Finland og Sverige

Der er mange veje hjem fra Nordkap. Denne artikel handler om hjemrejse gennem Finland og Sverige. Med andre ord en af de korteste ruter. Alligevel tager det fire dage med campingvogn på krogen. Har man mere tid kan den sagtens bruges, for der er meget at se ned gennem Sverige både hvis man vælger Innlandsvejen eller E4 ned forbi Stockholm.

Læs om rejsen til Nordkap gennem Norge her:
Læs del 1 – Svinesund - Mo i Rana her
Læs del 2 – Mo i Rana - Alta
Læs del 3 – Alta – Nordkap her

Så går turen hjemad

Så går turen hjemad


Dag 1 – Nordkap til Kaaresuvanto (Finland) – 480 km

Det er naturligvis med en vis vemod, at vi nu skal vende næsen mod syd, men hjem skal vi jo.  Vi kører gennem Nordkapstunellen igen og det er en stor fordel, at den er bygget, fordi man kan komme til fastlandet, når man vil.

Det er en ubeskrivelig flot køretur, hvor vi følger Porsangerfjorden og kører forbi verdens nordligste nåleskov. Et par gange må vi bare holde ind og ud i den klare, rene og friske luft. Har man tid, kan en overnatning sagtens anbefales her.

På besøg i samemuseumet Ajjte

På besøg i samemuseumet Ajjte


Dag 2 – Kautokeino til Umeå – 700 km

Vi står tidligt op, for vi har lidt af en køretur foran os. Vi vil gerne dele den op, for med to børn på bagsædet, kan vi ikke bare køre igennem hele dagen. Vores første stop er i Jokkmokk, hvor vi besøger det imponerende samemuseum Ajjte. Det bliver et hurtigt besøg, men en god måde at strække ben på og komme lidt ud af bilen. Vi køber sandwich og fortsætter mod syd.

Vi krydser Polarcirklen endnu en gang inden turen hjem

Vi krydser Polarcirklen endnu en gang inden turen hjem


Syd for Jokkmokk gør vi er kort stop, da vi krydser Polarcirklen for anden gang på denne rejse.

Storfossen – Europas kraftigste vandfald

Storfossen – Europas kraftigste vandfald


Storfossen – skal ses på vejen hjem

En lille times kørsel fra Polarcirklens parkeringsplads ankommer vi til Storfossen, der er et af Europas kraftigste vandfald. Vandet falder 82 meter over fem km. Det sker meget koncerteret lige her ved Storfossen, hvor der er bygget gangbroer, så man kan komme helt ud og mærket suset fra det brusende vand. På denne årstid (midsommer) løber vandet på sig kraftigste med 870 m3/sek.
Der er fin parkering til hele vogntoget.

Campingpladsen Mia Avas Havsbad

Campingpladsen Mia Avas Havsbad


Overnatning langs E4

Sent aften tjekker vi ind på Mia Avas Havsbad. Det er en fin lille plads helt ned til vandet. Der er udmærket faciliteter, lille købmand og en lille restaurant. Men der er mange campingpladser langs E4, så man kan køre ind og overnatte, når det passer.

Brug evt. den GRATIS App - Camping Sweden hvor der findes en oversigt over alle svenske campingpladser.

Det mærkes tydeligt at man nu kører på motorvej

Det mærkes tydeligt at man nu kører på motorvej


Dag 3 – Umeå – Gävle – 470 km

Vi sover længe og fisker et par timer fra broen, før vi kører videre syd på. For første gang i flere uge kører vi på motorvej og det mærkes på tiden og de kilometer vi tilbagelækker. 470 km tager nu ca. 5-6 timer at køre med campingvogn. I Norge brugte vi det dobbelte.

Söderfors Bad og Camping ligger lidt væk fra hovedvejen, men det blev den vi fik dagens etape til at passe med.

Det er rart med en dukkert i poolen på campingpladsen

Det er rart med en dukkert i poolen på campingpladsen


Dag 4 Gävle – Danmark (Helsingborg) – 735 km

Söderfors Bad og Camping har pool, så vi snupper en forfriskende dukkert, før vi kaster os over rejsen sidste etape. Det er lidt vemodigt, men en dag skal jo være den sidste.

Et stop i Granna for at købe/smage de populære Polkagrise - er klart et hit hos børnene

Et stop i Granna for at købe/smage de populære Polkagrise - er klart et hit hos børnene


Sukker og polkagrise i Granna

Børnene har virkelig været dygtige og tålmodige på denne rejse, hvor vi ind i mellem har haft lange dage i bilen, så vi beslutter os for at overraske dem med et stop i Granna, hvor lommerne kan fyldes med sukkerstænder – de såkaldte Polkagrise.

På mange måder en perfekt afslutning på en uforglemmelig rejse.

Se også...
Webshop Webshop:
Anne-Vibeke Rejser - Nordkap

DVD'er

Anne-Vibeke Rejser - Nordkap

Anne-Vibeke kører den spændende rejse gennem Norge til Nordkap med campingvogn på krogen. Formentlig Europas flotte kørestrækning fra Oslo i syd til Nordkap i nord. For mange er det en drømmerejse med campingvogn og det er med god grund. Anne-Vibeke ser nærmere på den norske natur, der ganske enkelt er enestående og kombinerer det med hendes foretrukne ferieform: camping, der giver optimal frihed på rejsen.
I det første program går rejsen fra den svensk-norske grænse forbi OL-byen Lillehammer, Ringebu Stavkirke, Polarcirklen og slutter i Saltstraumen ved verdens stærkeste tidevandsstrø...

Læs mere

DKK 100,00

Links Annonce:
Links Annonce:
  Glemt kodeord?
Campingdanmark.dk
Seneste nyt