| Om CampingDanmark | Facebook | Nyhedsmail | Klub | Forum | Det sker | Shop | Opslagstavle | Rejseblog | NetTv | Foto | Link |
|
Dyreparken er åben hele året, og ligger lidt over 10 km nordøst for Kristiansand. Den åbnede dørene første gang i 1965, og hvert år gæster over en halv million mennesker parken for at lære dyrene nærmere at kende. Chimpansen Julius har været hovedattraktionen i mange år, men i nytåret 2010 fødtes giraffen Melvin og skabte stor furore da han tog sine første, usikre skridt på sine lange ben i april.
Det er netop ham og det nye badeland som er de største nyheder i år. Badelandet ligger på en ø for sig selv, og har både vandrutchebaner og flere forskellige bassiner. Her bliver der noget sjovt for alle aldersgrupper, lover administrerende direktør i parken, Per Arnstein Aamot. Dele af badelandet ligger indendørs, og dermed lægges der op til at man kan nyde at plaske og bade hele året.
Ud over Kardemomme by, alle dyrene og badelandet, har Kaptajn Sabeltand blevet mange børns favoritskikkelse i dyreparken. I sommer hedder forestillingen «Kaptajn Sabeltand og Grusomme Gabriels skat». Og ud over at servere et forrygende show som er gået lige i ind hjertet på børnene i mange år, appellerer manden også til forældrene: I 2008 blev verdens største skattekiste placeret i Kaptajn Sabeltands Verden, og siden da har mange tusind børn ladet sig overtale til at sende ham deres sut som en værdig afslutning på sutteperioden.
Fra regnskov til vildmark
Dyreparken er inddelt i forskellige temaområder, og de besøgende går gennem alt fra cowboylandskaber til frodig regnskov og områder med elge. Abejunglen rummer også slanger og krokodiller, og for den som drømmer om det eksotiske Afrika er det sjovt at se løver på nært hold. Et godt tip til voksne, er at foretage en nostalgisk tur i Kardemomme by. Thjorbjørn Egners tante Sofie, røverne og politimester Bastian ligner sig selv, og de giver sig god tid til at gå rundt og småsludre med gæsterne. Om ikke andet, er det sjovt at se at bogen, arkitekturen og figurerne synes helt levendegjort! Man gør klogt at sætte nogle timer af til besøget – dyreparken breder sig over et område på hele 60 hektar.
Campingplads med bassin
Åros Feriesenter er en typisk familiecamping, og ligger kun ca. 20 km fra parken. En lang sandstrand, et herligt saltvandsbassin og dejlige faciliteter gør pladsen til et yndet mål for folk i alle aldre.
At prøve lykken med fiskeriet
Åros ligger et kvarter fra Kristiansand, hvor der er både biograf, teater, svømmehal og masser af små forretninger. På pladsen er der volleyballbane, mulighed for at leje små både og kanoer, og på de varmeste dage tager mange gæster en sviptur til Olavsundet eller til Ny-Hellesund Kystfort.
- Nærheden til havet gør at ungerne altid har noget at tage sig til – dykning og windsurfing er populært. Og for dem med fiskelykke har vi et rum til rengøring af fisk og frysebokse så fangsten kan med efter opholdet. Rigtig mange af gæsterne kommer igen og igen. Nogle har været der i 40 år. Det de sætter pris på er en velordnet og rolig familiecamping med alle faciliteter og aktiviteter.
Sørlandsidyl med central beliggenhed
Også Skottevik FerieSenter ligger ved havet, og har en dejlig strandlinie med små klipper. Små gader snor sig over pladsen, og i hver en afkrog og bag hver en bakketop står der campingvogne og autocampere. Vi fandt en fastligger, netop som han foretog den sidste finpudsning på båden før den skal sættes i vandet:
- Jeg har camperet her i otte år, og trives rigtig godt her! Det er absolut en fordel at pladsen ligger i et lidt kuperet terræn så man får havudsigt, siger han og peger ud over havet. Selv bruger jeg området og naturen her omkring rigtig meget, og efterhånden har jeg lært de fleste andre på pladsen at kende. Miljøet er hyggeligt og familievenligt, men butikken og restauranten sørger for at der også er liv. Jeg har nok fundet min yndlingsplads, fastslår han.
Fire stjerner
Skottevik har fire stjerner og plads til 300 vogne. Ud over mylderet nede ved kajen, trækker børnene også gerne mod legepladsen med gynger og sandkasse. Det er populært blandt gæsterne at fiske, dykke og nyde livet i vandkanten, men mange af dem tager også på ture til skudehavnene Brekkestø, Åkerøya og Gamle Hellesund som ligger liget i nærheden. Men alligevel – hovedattraktionen ved Skotterud er nok Dyreparken og det herlige sammensurium af alt det den indeholder. Og det forstår vi helt, efter en sjov dag indenfor portene.
Læs mere her www.visitkrs.no, www.aaros.no, www.skottevik.no
| Se også... |
| Google ads: |
|
|