Ny unik campingplads-database på CampingDanmark.dk
Dansk hollandsk samarbejde skaber unik campingpladsdatabase på Danmarks mest omfattende campingportal CampingDanmark.dk. Nu kan man i ro og mag sidde hjemme ved computeren og planlægge sin campingferie. Den plads man finder står CampingDanmark.dk inde for. Samarbejdspartneren er Alan Rogers i Holland.
Klik for større billede
|
- Alan Rogers står for kvalitet og det betyder også, at alle campingpladserne er besøgt og kontrolleret af konsulenter indenfor de seneste 24 måneder. Det garanterer Alan Rogers og det gør dem til en ideel samarbejdspartner for os, fordi vi i forvejen står for meget høj kvalitet, siger Anne-Vibeke Isaksen, der er chefredaktør og stifter af CampingDanmark.dk.
CampingDanmark.dk har i forvejen Skandinaviens mest omfattende og uafhængige campingpladsdatabase med samtlige campingpladser i Danmark, Norge og Sverige. Nu er databasen blevet udvidet med yderligere 31 lande og det betyder mere end 10.000 campingpladser samlet et sted. I både Danmark, Norge og Sverige samarbejder CampingDanmark.dk med de etablerede organisationer for campingpladser.
- Jeg ved fra alle mine rejser i Europa, hvor vigtigt det er at man finder den campingplads, der passer til ens behov. De varierer hele tiden alt efter om man er på gennemrejse eller er kommet frem til destinationer. Om man er af sted sommer, vinter eller uden for sæsonen. Om man er børnefamilie eller et par. Sådan kunne jeg blive ved, siger Anne-Vibeke Isaksen, der har rejst i mere end 70 lande.
Når man finder en campingplads som er interessant, kan man sende en forespørgelse, hvis man gerne vil reservere sin ferie på forhånd. Den nye campingpladsdatabase er lige som alle andre serviceydelser på CampingDanmark.dk gratis at anvende.
Mere fra CampingDanmark.dk
 |
Annonce: |