Af: Helle Andersen
•
Fotograf: DCU Vorbasse Camping
Nye luksus hytter på Vorbasse Camping
Vorbasse Camping i Sydjylland har netop færdiggjort fire nye luksus hytter med toilet og bad.
Nye luksus hytter på DCU Vorbasse Camping.
|
Hytterne flot indrettet og alle på 25 kvm2 med hems. Der er soveværelse med dobbeltseng og værelse med køje. På hemsen vil der være to sovepladser. Der er i stuen Tv med dvd og internet i alle hytter. Derudover er der monteret airconditionanlæg med både varm og kold luft. Hytten vil være fuldt udstyret til seks personer - komfur - køle/frys og mikroovn.
Der er dyner til seks personer - det eneste man selv skal medbringe er sengelinned, karklude, viskestykker.
DCU-Camping Vorbasse er en dejlig familievenlig plads med to legepladser, en stor og en lille hoppepude, minigolf, boldbane og bålplads.
Pladsen har en sanitetsbygning med dame- og herreafdeling - derudover fire nybygget familierum. Kæmpe stort nyt fælleskøkken, vaskeri og lækkert puslerum med bademulighed til de små.
Pladsen ligger i gåafstand fra centrum med gode indkøbsmuligheder. Lige overfor pladsen ligger et fritidscenter med svømmehal, opvarmede bassiner, total moderne fitness rum, solarium etc. Der er gratis adgang til svømmehallen, når man ligger på pladsen.
Der er mulighed for at leje tennis- og badmintonbaner samt ketcher og bolde lige i nærheden.
Værtsparret Gitte & Jan Larsen kan med stolthed i stemmen sige at de nu er blevet opgraderet til en tre stjernet plads efter hårdt arbejde og en hjælpende hånd fra DCU.
- Vi er stadig den sydligste plads i DCU regi og vi ligger perfekt fra attraktioner som Givskud og LEGOLAND®. Vi kan tilbyde billetsalg til LEGOLAND parken - en god ide, da der ofte er meget lang kø ved indgangen, fortæller Gitte Larsen.
Hytterne er flot indrettet og med plads til seks personer.
|
 |
Pladser: |
 |
Links: |
 |
Google ads: |