CampingDanmark.dk

29.11.09

Af: Hans Duggen
Bogmærk eller del
 

Østrig: Camping i Wien 2/2

Wien en by med en overflod af seværdigheder. Den gamle residensby har i sin bykerne så mange seværdigheder, som kan besøges på et par dage. Det er nemt at bevæge sig rundt, sporvognen kører ad byringen, man kan tage en hestedroske eller tage sin cykel fra campingpladsen i Klosterneuburg, hvis man ikke foretrækker at tage toget.

En tredjedel af Naturhistorisk Museum på Maria Theresienplatz

En tredjedel af Naturhistorisk Museum på Maria Theresienplatz


Vi køre langs Heldenplatz mod syd igennem den store port, hvorfra man kommer til boulevarden Burgring. Den gamle kejser var meget naturhistorisk interesseret og han gav nogle arkitekter fuldstændig frie hænder til at bygge et kæmpemuseum, faktisk lige op af Hofburg. De sparede virkelig ikke på midlerne. Denne pragt overgås kun af kejserens egne sale. Mellem de tre store bygninger troner Maria Theresia, med scepter, krone og hele pibetøjet i bedste nationalhistorisk stil.

Inde i museet finder man alt af naturhistorisk værdi: hele skeletter af dinosaurer, meteoritter, masser af ædelstene og meget mere.

Stadtpark ligger lidt øst for Hofburg, lige ved ringvejen. Her er luftigt og lidt skygge. Parken er hele 20 hektar stor og vi finder masser af mindesmærker for musikalske personligheder: Mozart, Strauss, Makart og Schubert. For blot at nævne nogle få. En spadseretur gennem parken betegner vi som en historisk gennemgang af Wien. Det kan i hvert fald ikke gøres smukkere. Vi finder også Kursalonen, herfra spilles der koncerter af meget høj klasse. Desværre skal man også her være tidlig på vej for at skaffe sig billetter.

Taget på Stephansdom

Taget på Stephansdom


Indre by.

Fra Stadtpark cykler vi gennem en gade, der er omgivet af huse på 4-5 etager´s højde. Mange med meget pompøse og imponerende facader. Det er meget sympatisk for en cyklist, at der er indrettet særskilte spor for cyklister. På den måde kan man færdes meget sikker i den hektiske trafik til den kendte gade ”Graben”, hvor man finder Pestsøjlen som en meget markant del af gaden, der ellers består af utallige caffér og ølboder. Et godt sted at opretholde væskebalancen.

Derefter må man skubbe cyklerne nogle få skridt til ”Steffi”, som er wienernes lidt kærlige øgenavn for Stephansdom, Wiens mest kendte vartegn. Det er med sit 137 m høje tårn den højeste bygning i Wien. Man skal alligevel ret tæt på katedralen, før man får øje på den. Husene omkring med deres 4-5 etager tager udsyn, når man befinder sig på gadeplan.

Sidetårnene er 65 m høje og hvis man er heldig, så kan man kun til nytår og på katolske helligdage høre den store klokke ”Pummerin”, som har en vægt på 22 tons.

Parlamentet

Går man fra den indre by ud på ringvejen igen, vi passerer igen Hofburg og efter 600 m kommer vi til en bygning, der ligner et græsk tempel. Nu kommer det helt absurde: denne bygning  er ligesom tilsvarende bygninger i Athen tegnet af en dansker! Han hedder Th. Hansen (Theophil Edvard Freiherr von Hansen) og han døde her 1894 i Wien. Han byggede også ”Musikverein” i Wien, hvorfra vi hvert år på nytårsdag kan se de dejlige nytårskoncerter.

Hyggelige timer med vin og musik i Grinzing

Hyggelige timer med vin og musik i Grinzing


Grinzing

Grinzing er en lille forstadsby, kun 3 km borte fra campingpladen i Klosterneuburg. Det er en hyggelig forstad og ligger i et temmelig bakket område op til Wienerwald. Det kan være vanskeligt at finde en parkeringsplads om aftenen for byen er fyldt med turister til bristepunktet. Fra gammel tid har byen op til Wienerwald været fyldt med små værtshuse, for Wienerwald var datidens udflugtssted, som nærmest kan sammenlignes med Dyrehaven ved København. Hvis vi da skal sammenligne noget med danske tilstande. Dog findes der en anden tradition på dette sted: udskænkning af årets unge vin ”Heurigen”, som er dyrket op ad Donaus skråninger. Det er her, man drikker ”Heurigen”, den unge friske vin fra sidste år eller sidste måned. Næsten alle steder kan man få serveret et måltid mad af folkelig kvalitet. Som regel stegt pattegris – men sørg for at komme inden turistbusserne kommer. Ellers får du kun sørgelige rester. Til maden spilles der musik fra det mere eller mindre gamle Wien og det kan nok få et dårligt måltid til at glide ned. Om ikke andet så med et glas mere af den unge vin. (Husk at give drikkepenge til musikken, når de kommer rundt ved bordene)

Andre seværdigheder

For en ordens skyld skal siges, at der er meget mere. Besøg slottene Schönbrunn og Belvedere, Naschmarkt (loppemarked o.m.m. - kun lørdage) og Karlskirken. Og ikke mindst alle de små gamle og hyggelige gyder indenfor ”ringen”, hvor Café Demel indtager en international særstilling.

Se også...
Links Google ads:
Campingdanmark.dk
Seneste nyt
CC Camping & Marine
Annoncer på CampingDanmark
Emmerbølle - Feriepark Langeland
  Glemt kodeord?