CampingDanmark.dk

12.1.11

Af: Pernille Lykke Hansen
Bogmærk eller del
 

Ribe Camping udvider til 2011 sæsonen

Ribe Camping venter at have 130 nye pladser og en ny servicebygning på godt 500 kvadratmeter klar i forårssæsonen.

Sanne og Finn Tonnesen fra Ribe Camping er klar til 2011 sæsonen

Sanne og Finn Tonnesen fra Ribe Camping er klar til 2011 sæsonen


Tingene står aldrig stille på Ribe Camping. Der er masser af liv i både højsæson og ydersæsoner, og om vinteren tager vintergæsterne og håndværkerne over.

Således også i denne vinter, hvor der er planlagt endnu en større udvidelse. Et areal i den nordlige del af campingpladsen skal forvandles til 130 nye pladser til campingvogne og teltpladser, og samtidig opføres der en ny servicebygning på godt 500 kvadratmeter.

Det er tre år siden, at campingpladsen tog en tilsvarende ny aktivitetsbygning i brug, og siden har værtsparret Sanne og Finn Tonnesen gennemført en målrettet modernisering af pladsens øvrige aktivitetsbygninger.
- Faciliteterne på en campingplads skal være af ligeså høj kvalitet som folk oplever derhjemme. Derfor går vi heller ikke på kompromis med kvaliteten, når vi nu opfører en ny servicebygning og gennemfører en betragtelig udvidelse af Ribe Camping, siger Sanne og Finn Tonnesen.

Ny servicebygning

Den nye servicebygning får med sin antracitgrå træfacade, rødt tegltag og store vinduespartier et enkelt og stilrent udtryk, og de indvendige faciliteter lever op til Campingrådets fem-stjernede krav.
- Servicebygningen indrettes med otte toiletter, et tilsvarende antal bruserum og fem vaskerum. Desuden etableres der et køkken med seks kogesektioner og ligeså mange vaskesektioner. Endelig betyder udvidelsen flere familiebaderum, endnu en børnebadeafdeling samt er stort aktivitets- og festlokale, som uden tvivl vil blive et hit hos vore mange gruppe- og familietræf, siger Sanne Stammose.

Hytterne på Ribe camping er populære hos gæsterne

Hytterne på Ribe camping er populære hos gæsterne


Populære hytter

Det er blot parrets sjette sæson på Ribe Camping, som har været i en rivende produktudvikling og haft en markant vækst hvert år. De 130 nye pladser åbner igen op for tilgang af flere sæsonpladser. Der er da heller ikke mange, som kan genkende det daværende Ribe Camping i den nuværende, topmoderne plads på skellet mellem Danmarks ældste by og Nationalpark Vadehavet.

- Vores belægningsprocent er steget støt siden etableringen, fordi både hytter og servicefaciliteter lever op til kravene hos ikke bare campingfolket, men også de mange hyttegæster, som besøger Ribe for at få oplevelser i form af historie, kulturarv og natur, siger Sanne og Finn Tonnesen.

Se også...

Ribe Camping - Forår, cirkusskole og show 2010

Dette klip er produceret af CampingDanmark.dk til Rejsemagasinet - Campingklar 1, som sendes første gang 19.4.2010 kl. 21.00 på dk4.

21-04-2010

Links Annonce:
Campingdanmark.dk
Seneste nyt
Eurocamp
  Glemt kodeord?