CampingDanmark.dk

10.10.10

Af: Lars-Erik Paulsson Oversættelse/Bearbejdelse: Hans Reckweg
Bogmærk eller del
 

Sådan monterer du et solcellepanel

At rejse med campingvogn eller autocamper symboliserer friheden. Tænk, at kunne holde ind næsten hvor som helst, hvor loven tillader det naturligvis, og bare nyde tilværelsen! Men det er også rart at kunne nyde livets bekvemmeligheder, se fjernsyn, bruge lys, og ikke være bange for at løbe tør for strøm fra batteriet.

Klik for større billede


Med et solcellepanel som klarer opladningen af batteriet, bliver friheden netop som man går og drømmer om, og her skal vi vise dig hvordan du selv kan montere et sådant. Men vi skal også kigge på hvordan du sikrer dig at anlægget er rigtigt dimensioneret.

Klik for større billede


Til monteringen af solcellepanelet valgte vi fire plastichjørner som limes fast på taget (duer ikke hvis tagpladen ligger løst, i sådant tilfælde må man bruge befæstelser som går på tværs af taget). En kabelgennemføring af plastic, passende til et rundt kabel, og kabel i tilstrækkelig længde (2x2,5mm²) skal der også til. Den blå og hvide æske indeholder rensemiddel og lim, og den lille hvide æske indeholder en laderegulator.

Klik for større billede


Solcellepanelet skal skrues fast i plastichjørnerne fra begge sider. Bor alle huller inden du fortsætter monteringsarbejdet.

Klik for større billede


For at gøre installationen mere elegant, lakerede vi de fire hjørner i matchende farve  (i dette tilfælde ”Fiat-hvid”). Brug helst rustfrie skruer når du senere skal fastgøre panelet!

Klik for større billede


Klar til at klatre op på taget og måle op, hvor solcellepanelet skal placeres. Marker med tape hvor hjørnerne skal placeres. Rens med specialrengøringsmidlet de dele af taget hvor plastichjørnerne skal være.

Klik for større billede


Plastichjørnerne limes fast med tokomponentlimen. Følg omhyggeligt brugsanvisningen. Anbring solcellepanelet løst ovenpå hjørnerne og anbring gerne noget tungt ovenpå solcellepanelet under hærdningen.

Klik for større billede


Det gælder om at udmåle nøjagtigt hvor kabelgennemføringen skal være. Vælg et sted hvor du kan få en ”skjult” gennemføring af kablet, f.eks. i et skab.

Klik for større billede


Laderegulatoren skal helst anbringes ved batteriet, da den så opnår en kompensation af ladestyrken, afhængig af temperaturen. I nødsfald kan den anbringes på et andet sted. Forbind kablet til solcellepanelet i regulatoren først, og træk det andet kabel til det sted hvor du skal tilslutte det til 12 volt systemet.

Klik for større billede


Før kablet op gennem taget og gennem kabelgennemføringen, inden du limer denne på plads. Anbring kablet i tilslutningen på panelets bagside. Derefter kan du skrue panelet fast og tilkoble kablet til 12 volt systemet.

Så beräknar du systemet

Sådan beregner du hvor kraftigt systemet bør være.
For at forklare hvordan et anlæg med et solcellepanel fungerer, är det nemmest at sammenligne med et tag og en regnvandstønde. Hvis man vil bruge regnvand til havevanding, har man jo ingen glæde af en femliters dunk til at samle vandet i, selv om tagfladen så er på flere hundrede kvadratmeter. Men en 200 liters tønde bliver før eller siden fuld, selv om vandet kun kommer fra et lille sommerhustag.

På samme måde er det med solcelesanlægget. Batteriet bør have en kapacitet som rækker til mindst en uges forbrug, og for at det ikke skal tømmes helt, plejer man lægge en reservekapacitet på 40 procent til yderligere. Forbruger man 10 Ah i døgnet, er en batterikapacitet på 105 Ah derfor et minimum. Og panelet skal også være så stort, at det rigeligt dækker det gennemsnitlige døgnforbrug. Med panelet monteret vandret på taget kan man regner med, at for hver 10 watt angivet effekt på panelet får man en ladning på ca. 4 Ah på en pæn dag. Men nu er det jo ikke alle dage som er lige pæne, så gennem en længere periode bliver den afgivne energimængde mindre,  hvilket betyder at et anlæg på 50 watt, måske den almindeligste størrelse, giver en effekt på ca. 100 Ah i løbet af en normal sommeruge.

Hvad er Ah?

Ah er forkortelsen for amperetimer, og bruges blandt andet for at angivee et batteris kapacitet.
En 12 volt pære på 10 watt forbruger 0,83 ampere (10 / 12) og hvis den lyser i 2,5 timer har den forbrugt 2,075 Ah (0,83 x 2,5).

Med denne enkle metode kan man udregne strømforbruget for alle forbrugere i sin campingvogn eller autocamper.

Links Annonce:
Campingdanmark.dk
Seneste nyt
  Glemt kodeord?