Af: Pernille Lykke Hansen
•
Fotograf: Scr.se
SCR: Svensk Camping & Stugor 2010
Nu er 2010 udgaven af Svensk Camping & Stugor på gaden. Det store katalog indeholder inspiration til mere end 500 pladser i Sverige.
Klik for større billede
|
Nu kan kataloget bestilles gratis hos SCR, de svenske campingpladsers sammenslutning. Man kan også hente et eksemplar hos medlemmerne af SCR, på alle svenske turistbureauer, udvalgte IKEA butikker i Europa, færgerederier, forlystelsesparker i Norden, ambassader samt campingforhandlere i Sverige, Danmark og Holland. Endelig er det også muligt at få fat i et eksemplar på en af forårets ca. 20 europæiske turistmesser.
Publikationen er Sveriges største turistbrochure, med et oplag på 1,3 millioner eksemplarer. Den udkommer på tre sprog, svensk, engelsk og tysk, og fås i hele Europa.
Den første udgave af denne oversigt kom i 1983, så det er 25 års erfaring som står bag. Pladserne er grupperet efter län, som svarer til de gamle danske amter, og der er et stort, meget detaljeret og overskueligt kort, som leder dig på rette vej.
 |
Links: |
 |
Google ads: |