CampingDanmark.dk

30.4.11

Af: Pernille Lykke Hansen
Bogmærk eller del
 

Skiveren Camping og Råbjerg Mile Camping går sammen om autocampertilbud

På Råbjerg Mile Camping og Skiveren Camping er sæsonen nu i fuld gang, og i år er det med et helt nyt tilbud til de mange autocampercampister. Tilbuddet giver gæster i autocamper muligheden for at bo på pladserne med adgang til alle de topmoderne faciliteter mod betaling pr. time – jo kortere besøg, jo lavere pris.

Udsigt fra Skiveren Camping

Udsigt fra Skiveren Camping


- Vi håber med dette tilbud at kunne tiltrække endnu flere gæster i autocampere, så de kan se, hvor dejligt der er på vores campingpladser, fortæller de to lejrchefer fra hhv. Råbjerg Mile Camping og Skiveren Camping, Flemming Thomsen og Bruno Rytter Skiveren. Vi sigter efter de mange autocampere-turister, som tror, at et besøg på vores campingpladser er voldsomt dyrt, da vi gerne vil vise dem, at dette absolut ikke er tilfældet - og at vi hos os kan tilbyde dem både sikkerhed, komfort og kvalitet.

Tilbuddet er sammensat på en helt ny måde, så der betales pr. time i stedet for pr. nat. Prisen om natten er lavere end prisen om dagen. Mellem kl. 22.00 og kl. 8.00 er prisen kr. 10,- pr. time og fra kl. 8.00 til kl. 22.00 betales kr. 20,- pr. time. Dog gælder altid en minimumspris på kr. 100,-.

Hvis en familie f.eks. kører ind af bommen kl. 22.00 og ud kl. 8.00 skal der således betales for 10 timer á 10,- kr. – i alt kr. 100,-. Det samme gælder, hvis besøget f.eks. foregår fra kl. 14.00 til kl. 18.00, da minimumsprisen på kr. 100,- så vil gælde. Skulle det ske, at autocamper-gæsten bestemmer sig for at blive lidt længere for at få endnu mere glæde af alle faciliteterne, så er de også meget velkommen til det.

Begge pladser har i forvejen rigtig mange autocampergæster, som holder ferie på lige fod med gæsterne i telt, teltvogn og campingvogn, og på pladserne findes der i forvejen en række af de faciliteter, som en autocamper har brug for – f.eks. tømningsfaciliteter, udslagskumme for kemiske toiletter, vaskeplads/vaskehal og særligt indrettede enheder med mulighed for direkte tilkobling af vand og afløb. Der er også en række faciliteter, som f.eks. topmoderne bade- og toiletforhold, gode køkkenfaciliteter og indkøbs- og spisemuligheder. For de der har børn med er der også legepladser, swimmingpool, børnelegerum, puslerum, og masser af børnebadefaciliteter.

Se også...
Links Annonce:
Campingdanmark.dk
Seneste nyt
Eurocamp
  Glemt kodeord?