Bornholm

Møn, Lolland, Falster

Østjylland

Sønderjylland

Sjælland

Vestjylland

Nordjylland

Fyn og øerne

Tyskland

Frankrig

Norge

Italien

Sverige

Kroatien

Østrig

Østeuropa

Resten af verden

Teltcamping

Campingvogne

Teltvogne

Autocampere

Fortelte / Markiser

Udstyr og Tilbehør

Brugte Vogne

Forhandlere

Udlejning

Børnecamping

Børns Vilkår

Handicap Camping

Køb, salg, bytte

Single Camping

ABC til Campingferie

Vintercamping

Messer

Mad på ferien

DVD: Anne-Vibeke Rejser

TV: Anne-Vibeke Rejser

TV: ClubCamping

TV: Rejsemagasinet

Om CampingDanmark

CampingDanmark.dk

6.5.11

Af: Hans Duggen

Spanien: Castilla y León (4)

Castilla y León hedder hele provinsen syd for Asturien og Cantabrien. Der skal ikke køres særligt langt i dag, så vi kører zigzag igennem landskabet for at opleve den halvtørre egn, som byder på overraskende udsyn.

Smalle og kuperede veje i et afvekslende terræn

Syd for León

Hvis man vil følge den samme rute som denne, må man slå nogle store sløjfer uden om byen León for at opleve provinsen. Der findes ikke mange seværdigheder, men til gengæld ser man en masse halvt faldefærdige landsbyer. De er ikke engang maleriske. Det er vejene dog. Den første sløjfe oplever man som et (mare-) ridt ad smalle veje i et stærkt kuperet terræn. Stigningerne er korte, men bratte.

Der er dog ikke noget i vejen med belægningen, da der faktisk er god asfalt det meste af vejen. Dog med lidt buler fra den flimrende sensommervarme. Stort set er der ingen vanskeligheder, hverken for autocamper eller campingvogne i landskabet.

Nordspansk landskab i Castilla y León

Nord for León

Tur går mod nord for byen, hvor nogle kalkstensklipper rager godt op og herefter kan man, følge flodlejet mod syd igen. Det er straks et helt andet landskab, der til tider er velplejet. Det gælder også rastepladser selvom det er en bivej langs floden Orbigo, som er en af de større floder i denne del af Spanien.

Det er tydeligt at se, at de cantabriske bjerge lader betydelige mængder vand løbe mod syd i denne flod. Det fornemmer man bare ikke noget af om sommeren eller efteråret, hvor vandstanden er faldet betydelig. Ved vores rasteplads opleves floden nærmest som en lille vandpyt, men det er også september måned. Orbigo har en længde på 162 km og munder ud i den større flod Esla mod syd.

Broen ”Puente del Paso Honroso” i Hospital d´ Orbigo

Hospital d´Orbigo

Slutmål for denne dag, er en mindre by på kun 1000 indbyggere midt i et forhenværende sumplandskab. Det kan man tydeligt fornemme, når man nærmer sig byen igennem et fladt landskab og en meget kedelig hovedvej. Broen over byens flod, er ikke den nuværende som romerne byggede i sin tid. Denne blev opført i middelalderen.
Alle Pilgrimme til Santiago skal krydse broen og byens navn er opstået ved at pilgrimmene trængte til hvile og pleje, som de kunne få i klosterets hospital.

Til broen knytter sig en ganske særlig historie. Ordene Paso Honoroso betyder en ridderlig tvekamp. I året 1434, i perioden mellem den 10.juli og 9. august havde ridderen Suero de Quinones taget ophold midt på broen og udfordrede alle pilgrimme til duel. Det blev dog sådan, at det kun var de adelige folk, der blev udfordret. Det hedder sig, at han ikke tabte en eneste duel og brød 300 lanser på den tid. Det fortæller vel også noget om den folkevandring, der også på den tid var undervejs ad Jakobsvejen, når så mange adelige måtte lide den tort. Det siges dog, at kun en af dem måtte lide døden. De daværende æreskodeks forbød, at man kunne undgå sådan en udfordring.

Hvis man under sig over det flade terræn under broen med plads til mange parkerede biler, så skyldes det at ridderturneringen hvert år genoplives i juli måned. Her kan Don Sueros efterkommere bryde deres lanser mens ridderfrøkenerne vifter med kulørte tørklæder, henholdsvis kaster dem om ridderen efter deres valg.

På tur gennem det leónske landskab

Campingplads

Hele området har kun en eneste campingplads. Campingpladsen i byen har taget navn efter den omtalte ridderlige herre Don Sueros. Det er en velplejet campingplads med asfalterede veje og plads til ca. 150 enheder. De fleste er fastliggere, der plejer deres forhaver ihærdigt med masser af vand og kulørte havedværge. Der er dog altid rigeligt med plads til turister. Der er kun plane parceller, dog uden græs. Der er mange træer, der giver skygge, men også lader solen passere. De sanitære forhold er helt up-to-date og der er kommunalt svømmebassin og tennisbaner lige ved pladsen, hvortil der er gratis adgang.