CampingDanmark.dk

29.4.11

Af: Hans Duggen
Bogmærk eller del
 

Spanien: Nordspanien – halvtørre regioner langs Biscayen (3)

Den Biscayiske Havbugt er stor. Hele den spanske nordkyst er opdelt i en række regioner. Baskerlandet er der skrevet om i den sidste artikel. I dette afsnit kommer man til regionerne Asturien, Cantabrien og Castilla y Leon. Læs her om en alternativ rute gennem disse regioner.

De cantabriske bjerge ligger som en mur foran de rejsende

De cantabriske bjerge ligger som en mur foran de rejsende


Udgangspunkt for denne artikel er byen Llanes, hvor vi sluttede den sidste artikel (del 2) om Nordspanien. Fra Llanes har man to muligheder for at komme til Santiago de Compostela. Denne ene er ad kystvejen, den anden er over de Cantabriske Bjerge. Set fra Llanes ligger de som en mur foran de rejsende og det synes umuligt at forcere dem med et køretøj. Der er imidlertid et hul ved landsbyen Bustio, umiddelbart ved det sted hvor den cantabriske motorvej slutter, fra Llanes køres til GPS-punkt 43.377230, -4.520402 og vej AS-344 følges en km til hovedvej N-621, undervejs krydser man en flod. Hovedvejen N-621 følges mod højre og man vil automatisk komme til León.

Stigningerne er moderate fordi man følger en floddal det meste af vejen. Nationalparken "Picos de Europa" strejfes og lige inden regionsgrænsen mellem Cantabrien og Castilla y Leon, inde i nationalparkens skovområde, er der en del serpentiner. De er ikke særlig voldsomme, men tager tid.

Nordspansk landskab i Castilla y León

Nordspansk landskab i Castilla y León


Det tørre landskab

Når man kommer ned fra nationalparkens mange sving, skifter klimaet meget hurtigt. De grønne bjerge forsvinder og landskabet er især efter juli måned mange steder et tørt Karstlandskab. Her er der samtidigt meget tyndt befolket. Ved Boca de Huergano kommer man til en dæmning og bagved ligger den store opdæmmede sø, som man krydser via en lang bro ved Riano Camping. Følg stadig vejen op langs floden, som snart bliver til en mindre å. Ved Sabero følges den regionale vej CL 626 i retning mod Bonar og Leon. Det sidste stykke mod Leon er ubesværet og næsten som trukket efter en snor.

Panorama af Picos de Europa

Panorama af Picos de Europa


Nationalparken Picos de Europa

Denne nationalpark, som allerede blev grundlagt i 1918, strækker sig over et 500 kv.km stort område af de cantabriske bjerge. Ikke mindre end 200 af tinderne er over 2000 m høje. Den højeste top er Torre de Coredo med 2648 m. Klimaet er fugtigt atlanterhavsklima på nordsiden og tørt indlandsklima på sydsiden. Der er mange kilder til især mindre vandløb, hvoraf de fleste flyder mod nord gennem det grønne Asturien og Cantabrien.

Større floder er der kun et par stykker af og de flyder begge fra det spanske indland, men opsamler dog betragtelige mængder vand ved deres gennemløb af bjergkæden. Disse består i øvrigt af foldede kalkbjerge, som også benævnes som Karst. Der er kun få campingpladser langs rejseruten i indlandet, men dog en del teltpladser i selve nationalparken. Her er der rige muligheder for vandreture, kanoroning og bjergklatring.

Katedralen i León

Katedralen i León


León

Byen har lagt navn til Spaniens største region: "Castilla y León" og er administrativ hovedstad for regionen. Navnet hidrører tydeligvis fra ordet Leo = Løve og har fået den betegnelse af romerne. Med andre ord: León er en gammel by og det ses og opleves også af den gamle bykerne med snævre gyder. Bemærkelsesværdigt er den gamle romerske bymur, som er næsten intakt.

Især fordi den blev renoveret i 1840. Alligevel er katedralen den største seværdighed, især fordi den er startsted for vandrestien ”Camino de Santiago” for de pilgrimme, der vil vandre de sidste 375 km til Santiago. Det er populært at starte vandreturen med en gudstjeneste her i katedralen. Af andre seværdigheder kan nævnes Gaudis købmandshus "Casa de Botines", basilikaen (kirken) San Isodoro.

"Palacio de Los Guzmanes" er et pragtfuldt palads fra det 16. århundrede og sæde for provinsregeringen, (Castilla y León er et autonom d.v.s. Selvstyrende provins i Spanien).

Et museum for samtidskunst mangler heller ikke. Det hedder M.S.U.C. Og fik i øvrigt i 2007 et europæisk pris for samtids arkitektur.

Campingpladser

I byen Panes ligger Camping & Hotel Panes ”Villa Elena”, syv km fra motorvej A8, lige ved vej N 621.
Læs mere på www.solinternet.es

Lidt længere mod syd ved den opdæmmede sø ligger Camping Riano med pragtfulde udsigter. Pladsen ligger op af skråningen over dæmning søen.
Læs mere på www.campingriano.com

Lidt øst for Leon ligger byens campingplads Ciudad Leon. Pladsen bruges først og fremmest af pilgrimme, men turisters ekvipager er også velkomne. Der er vaskemaskine og svømmepøl på pladsen.
Læs mere på www.vivaleon.com

Dristige motorvejsbyggerier

Dristige motorvejsbyggerier


Læs mere om León på www.spain.info

Links Annonce:
Links Annonce:
Campingdanmark.dk
Seneste nyt
  Glemt kodeord?