Spanien: På oplevelse i Sarria (5)

Astorga´s vældige bymur

Astorga

Har man forladt Hospital d´Orbigo kommer man allerede efter 15 km til Astorga, som er et berømt valfartssted med bispepalads og en kæmpemæssig katedral midt i et tørt landskab. Uskønne motorveje dominerer sletten omkring Astorga. En hærskare af pilgrimme trasker ufortrødent ved siden af motortrafikvejen N-120 (senere N-VI), som vi foretrækker da den er gratis at køre på. I udkanten af centrum, lige nedenfor den vældige bymur, er det muligt at parkere.

Byen har sit navn efter de keltisk-iberiske Asturierne, som havde en mindre by på dette sted. Kort før år 0 indtog romerne byen og udvandt guld i de nærliggende bjerge. Byen blev kristen under Vestgoterne og år 753 oprettedes bispesædet. Et par hundrede år senere opstod pilgrimsfærdene til Santiago de Compostela og det har byen siden da haft stor glæde af. Paladset hører den dag i dag til Spaniens største bispesæder og hæver sig højt over bymuren. Set fra parkeringspladsen synes det langt mere pragtfuld og større end den bagved liggende katedral. Det er dog et synsbedrag.

Man skal komme et godt stykke før kl. 11 om formiddagen, hvis man vil bese katedralen. Derefter er den lukket indtil efter middagsmessen.

Blind vej i Galiciens bjerge

Dramatik på A-6

Fra Astorga til Ponteferrada bør man bruge motorvejen (A-6). Det første stykke kan være ret trøstesløst at køre i, senere kommer man igennem nogle grønne bakkedrag, som er betydelig mere spændende at se på. På højde med Ponteferrada er det dog igen blevet ret kedeligt. Derefter krydses provinsgrænsen til Galicien og her oplevede vi noget af et drama. Motorvejen var spærret og der var omkørsel via den gamle hovedvej Madrid-La Coruña. Så vidt så godt. Problemet var nu at man derefter havde glemt at sætte vejvisere til den videre omkørsel og vi havnede sammen med andre trafikanter på en smal vej med 15 % nedkørsel. Det var komplet umuligt at vende vogntoget.

Vi prøvede så at vende campingvognen i hånden, uden held! Der var alt for stejlt og vi kunne ikke holde den. Vi lod vogntog være vogntog midt på vejen, og ingen gad hjælpe os. Nedkørslen så vi an til fods og det så ud som om vi kunne komme videre. Vi satte os i bevægelse, men rundt omkring det næste sving var den gal igen. Nu var vejen blevet nærmest blind, den gik kun videre til en afsides liggende bjerg landsby.

Reception og restaurant på campingpladsen i Sarria

Dagens mål: Sarria Camping

Turen videre mod Lugo var meget, meget flot. Motorvejen snorede sig ud over slugter og skar sig gennem de største bakketoppe. Stigningerne var over lange stræk 7-9 %, men det gjorde kun kørslen spændende. Ved Lugo drejer man ned ad en splinterny vej LU- 633.
Sarria er udenfor pilgrimmenes rækker ikke særlig kendt, men er en hyggelig by på kun 18.000 indbyggere, 120 km øst for Santiago de Compostela. Der løber en lille flod igennem byen og den hedder såmænd Rio Sarria.

Campingpladsen finder man ved at dreje til venstre inde i byen ad LU- 633, Calle de Calvo Sotelo, og efter en km til venstre ad LU-5602. Det er en ganske smal vej ved navn Camino de Santiago a Triacastela. Man er på selve Jabobsvejen! Fortsæt 100 m til Crtra de Pintin.

Campingpladsen ligger bag en indbydende facade af kommunens restaurant. Det er også kommunen, der driver campingpladsen. Der kommer ikke mange campingvogne eller autocampere. Til gengæld er der mange telte fra ””Le Pelegrinos”, pilgrimmene. Det er en meget rolig campingplads med grønne plæner og godt med skygge under træerne. Der er rigeligt med strømstandere og de sanitære forhold er af den allerbedste slags. Alt og er også meget nyt.

Læs mere på www.campingviladesarria.com og www.sarriaturismo.com