| Om CampingDanmark | Facebook | Nyhedsmail | Klub | Forum | Det sker | Shop | Opslagstavle | Rejseblog | NetTv | Foto | Link |
|
Det er 10 år siden det første StandBy telt kom til Danmark. Det hele startede på campingudstillingen på Elmia i Sverige året før, da Ina og John Damgaard så et fortelt, der kunne blive stående på pladsen imens man kørte på ferie. Det system vækkede parrets interesse for at starte importen til Danmark. Ideen til StandByteltene blev til hos en campingforhandler uden for Stockholm i 1991. Svenska Tält blev kontaktet og kort efter så det første StandBy 530 helårstelt dagens lys.
- I december 2000 fik vi så den ide at starte et firma og finde ud om vi kunne blive forhandler af disse fortelte i Danmark, for hvis vi syntes at de var smarte var der nok også andre der havde den samme mening. Vi startede Dansk Teltimport og satte det første StandBy fortelt op på vores egen campingvogn på Skibstrup Camping i marts 2001, siger John Damgaard til CampingDanmark.dk.
I påsken samme år blev der afholdt Åbent Hus på campingpladsen med fadøl, flag, balloner og snacks til alle, men desværre var det blæsende og det sneede, så der var ikke så mange der mødte op. Der kom dog en del seje campister og en enkelt købte et StandBy 2000. Reaktionerne var desværre at teltet var for grimt.
En hård start
Der skulle gå to-tre år før flere og flere kunne se, at der alligevel var visse fordele ved StandBy. Bl.a. at man kunne køre fra forteltet uden at skulle pakke det sammen, når man skulle på ferie. Man kunne også lade alle sine ting stå, fordi telte lukkes, der hvor campingvognen har stået. Mange ældre campister skal ofte spørge pårørende og venner om hjælp både forår og efterår, når et almindeligt fortelt skal sættes op og tages ned igen.
Det første StandBytelte, der blev solgt, står stadigvæk på Skibstrup camping. Det har nu fået følgeskab af ca. 50 andre.
- Der er sket meget på de 10 år, alle forteltene har gennemgået en stor udvikling og er blevet opdaterede hele tiden, siger John Damgaard.
Fra modvind til kæmpe succes
i 2008 var der pludselig nogen i den danske campingbranche, der syntes, at et StandBy fortelte m.fl. skulle forbydes. Man mente det var en bygning og ikke et fortelt. Det blev dermed besluttet at alle skulle fjernes fra danske campingpladser. Det rejste en protestbølge, der nåede Christiansborg, der hurtigt vedtog, at et StandBy fortelt er et helt almindeligt fortelt og ikke en fast bygning. Campingrådet måtte trække deres beslutning tilbage.
I dag står der StandBy fortelte på næsten alle campingpladser, der er indrettet til helårscamping, og på enkelte campingpladser der har lukket om vinteren, har flere også valgt et StandBy helårstelt for at slippe for at pakke det sammen hvert år. I denne vinter har man set rigtig mange almindelige og vinterfortelte, der ikke kunne modstå den store mængde sne. Det anbefales også at ejere af StandBytelte tjekker deres telt, når vinteren raser.
- Alle StandBy fortelte fra 1992 står stadigvæk og fejler ikke noget den dag i dag. De har stort set samme farve som da de blev sat op, hvilket siger en del om levetiden for et StandBy telt. Skulle en lynlås blive slidt kan man let skifte glideren og hvis der skulle opstå en skade på sider og fronter, låner man blot af Dansk Teltimport, imens den skadede del er til reparation. Det betyder, at man ikke skal pakke sit telt sammen blot fordi noget skal repareres. Det er en service vi er meget stolte af, afslutter John Damgaard.
| Se også... |
| Links: |
| Annonce: |
|
|