Af: Anne-Vibeke Isaksen
•
Fotograf: CTM, Skiveren, Rasmus Schønning
Superplatz 2012: Seks danske campingpladser udnævnt til ADAC Superplatz - Skiveren er ny
Skiveren Camping er blevet udnævnt til ”Superplatz” af ADAC (det tyske FDM), og campingpladserne Bøsøre Strand Feriepark, Hvidbjerg Strand Feriepark, Jambo Feriepark, Klim Strand Camping og TopCamp Bøjden Strand er blevet genudnævnt til ”Superplatz”.
Skiveren Camping er fuld fortjent blevet Danmarks nye Superplatz.
|
Danmark - et af de bedste campinglande i Europa
Med seks ”Superplatz” er Danmarks placering som et af de bedste campinglande i Europa blevet understreget. I det øvrige Norden er der kun én anden plads, der er ”Superplatz”, og det er Daftö i Sverige.
”Udnævnelsen af en ny og genudnævnelse af fem danske campingpladser til ”Superplatz” viser, at
Danmark fortsat er med i den europæiske top. Vi er blandt de lande i Europa, der har det højeste antal ”Superplatz” i forhold til landets samlede antal campingpladser. Det flotte resultat understreger den retning med komfort og kvalitet, som alle danske campingpladser har fulgt i de senere år” siger direktør i Campingrådet Poul Fejer Christiansen.
Betegnelsen ”Superplatz” svarer til restauranternes Michelin-guide. Det er derfor af stor betydning, når en campingplads bliver udnævnt til ”Superplatz” af ADAC.
Færre udenlandske gæster
Selvom Danmark til stadighed fremhæves som et af Europas bedste campinglande, kommer der færre og færre udenlandske gæster.
”Ja, vi må desværre konstatere, at specielt de tyske og hollandske gæster synes, at det er for dyrt at holde campingferie i Danmark: Det er meget ærgerligt, når vi nu har et godt produkt. Men det er svært at tiltrække gæster, når de f.eks. kan læse, at det dyreste sted i Europa, man kan købe en cafe latte, er i Danmark. Vi håber virkelig snart, at regeringen vil give os en hjælpende hånd, så vi kan blive mere konkurrencedygtige.” siger Poul Fejer Christiansen.
Mere fra CampingDanmark.dk
 |
Artikler: |
 |
Pladser: |
 |
Annonce: |