CampingDanmark.dk

8.5.11

Af: Hans Duggen
Bogmærk eller del
 

Sverige: Torne Camping & Fiskecamp - smålandsk natur og fiskeeventyr

Man skal kun køre et par hundrede km fra København for at komme til et lille eventyrland for naturelskere i Sverige. Her er masser vand, inklusiv en fiskesø og gode udfoldelsesmuligheder i naturen med kano, kajak eller cykel.

Elgen kan træffes på campingpladsen

Elgen kan træffes på campingpladsen


Torne Camping &  Fiskecamp er danskejet af lejrchef Michael Olsen. Campingpladsen ligger på en eng ved søen, dog uden direkte udsigt over vandet. Selvom det nok vil skuffe nogen, har det også sine fordele. Først og fremmest fordi det giver nogle gode muligheder for læ.

Lige øst for pladsen, mellem plads og sø, er der en vandre- og cykelsti, hvor der før i tiden lå en smalsporet jernbane. På den anden side af denne sti ligger så put-and-take søen og derefter kommer badebroen med en lille sandstrand.

Campingområdet består af uparcelleret område, der findes altså ingen hække eller andre kunstigt anlagte opdelinger. Engen er dog opdelt i to lange dele, med lidt buske og træer imellem, som skaber en opdeling,Den er dog ikke kompakt og beplantningen skaber ikke på nogen måde et indtryk af en kolonihave, men er med til at understrege, at man befinder sig i naturen. Områderne er lige velegnede til telte, campingvogne og autocampere. På området findes en række mindre hytter langs skovbrynet og der der findes også nogle større hytter.

Sanitetshus i typisk svensk stil

Sanitetshus i typisk svensk stil


Sanitære faciliteter

De sanitære faciliteter findes i en særlig bygning, opført i træ og i typiske smålandske farver. I højsæsonen er der rengøring flere gange daglig og der er i øvrigt altid rent og pænt.

Torne Camping o Fiskecamp har et mangeårigt samarbejde med den danske campingorganisation ”Back To Nature”, hvis medlemmer får rabat på pladsen. Som noget usædvanligt kan siges, at der ikke kræves campingpas for at gæste denne campingplads.

Af andre aktivitetsmuligheder kan nævnes cykling, kano- og kajakroning eller ture på vandcykel. Campingpladsen udlejer redskaber til alle aktiviteter.

Ruteafmærkning, set ved købmanden i Torne

Ruteafmærkning, set ved købmanden i Torne


Indkøb og udflugtsmuligheder

Der er kun 500 m til en  købmand. Hans butik kunne være en seværdighed i sig selv, i hvert fald ser købmanden ud til at hygge sig under sit farverige telt af lotto reklamer. Lad dig dog ikke snyde af dette hyggelige indtryk lige indenfor døren, butikken har alt hvad hjertet kan begære – og lidt til. Hos ham kan man også tanke benzin og diesel til en pris, der er noget lavere end ved landevejen.

De nære udflugtsmuligheder udgøres naturligvis af vandre- og spadserestier. Går man ad den gamle jernbanesti, som nu hedder Järnvägen, bliver man mindet om dens fortid. Således er vejens postkasser ophængt på et legehus i form af et lokomotiv og den gamle jernbanestation.

En del kendte cykelruter går lige forbi pladsen og følger jernbanestien. Bl.a. Sverigesleden og – naturligt nok – Banvallsleden.

Et fjernere udflugtmål kunne være Astrid Lindgrens verden (157 km) eller Kalmar Slot (131 km) eller Kronbobergs Slotsruin nord for Växjö (40 km).

Kronobergs Slotsruin i maleriske omgivelser

Kronobergs Slotsruin i maleriske omgivelser


Over broen til Växjö

I landsbyen findes en bro, som adskiller Åsnen og Skatelövfjorden. Over denne kommer man hurtigst til byen Växjö. I Växjö findes så også en række andre seværdigheder f.eks. Smålands Museum, Udvandrernes Hus – disse to ligger side om side. Smålands Museum indeholder også en særlig afdeling for Smålands Glasmuseum. Seværdigt er også Växjö Kunsthal.

Kronobergs Slotsruin ligger syv km nord for Växjö centrum (40 km fra campingpladsen) og er en meget seværdig ruin, Samtidig ligger ruinøen i Helgasøen i en meget smuk natur. På Helgasøen sejler der om sommeren en veteran dampbåd med turister. Turistkontoret giver oplysninger om sejlplan, der er anlægssted ved ruinen.

Huseby Bruk tiltrækker turister i hobetal hvert eneste år og ligger kun 11 km fra Torne Camping.

Torne Camping o Fiskecamp i Småland

Torne Camping o Fiskecamp i Småland


Kørselsvejledning fra Danmark

Det er nemmest at følge E22 fra Malmö, forbi Lund. Når motorvejen slutter ved Höör, fortsættes ad hovedvej 23, forbi Hässleholm, Älmhult indtil man kommer til vejkrydset mellem vej 23 og 126, sidstnævnte følges fem km mod syd. Så drejes til venstre mod Torne. Campingpladsen ses skråt til venstre, når du rammer vejen langs søen Skatelövfjorden (Åsnen). Der er skilt ved vejen og pladsen ligger ved en stikvej, som snor sig ind i skoven, hvor receptionen findes.

Kommer man fra Jylland med færgen Grenå-Varberg køres der fra Varberg mod Värnamo ad vej 153, derefter vej 27 mod Alvesta, hvor der drejes til højre ad vej 23. Kør ca. 20 mod syd, hvor du kommer til førnævnte vejkryds, hvor der nu fortsættes ligeud de fem km før der drejes af mod Torne.

Fra Helsingør/Helsingborg følges motorvejen til Ljungby, drej så til højre ad vej 124 i retning mod Liatorp. Efter at have krydset jernbanen drejes til venstre ad førnævnte vej 23. Følg så anvisningen, som nævnt øverst - vej 23 og 126.

Der er gode vej langs alle anviste tilkørsler, trafiktætheden er ringe, set med danske forhold. Dog er kommunevejen fra vej 126 ind mod Torne ret smal, hvor modkørende skal passeres med forsigtighed.
Nemmest er det naturligvis at bruge sin GPS.

Den gamle station i Torne

Den gamle station i Torne


Campingdanmark.dk
Seneste nyt
  Glemt kodeord?