| Om CampingDanmark | Facebook | Nyhedsmail | Klub | Forum | Det sker | Shop | Opslagstavle | Rejseblog | NetTv | Foto | Link |
|
Tabbert satser hårdt på at komme tilbage, og vinde eventuelt tabte markedsandele tilbage, og her spiller den nye Puccini en væsentlig rolle.
De lækre vogne i Puccini serien genkendes let på deres design. Den traditionelle form, samt de sølvfarvede fender der fra for- og bagende fortsætter over taget. Desuden giver den nye lygtebom med rubinrød afdækning og LED lygter i kromringe et unikt look bag fra. Taget på en Puccini er 5,8 cm tykt, hvilket er dobbelt så tykt som et ordinært sandwichtag.
Indvendig er den nye Puccini også spækket med lækre detaljer. Dekorfarven Piemont Cherry (Kirsebær) går igen på de fleste møbeldele, og overskabene brydes flot af to langsgående kromlister, samt elegante krom håndtag med "snap" lås for sikker lukning. Lyssætningen med den indirekte LED belysning under overskabene er med til at skabe en varm og hyggelig atmosfære. I Puccini 560 TD minder stuen nærmest om det man kender hjemme fra. TV skabet er omfangsrigt med hylder og skabe, og der er midt i det hele plads til en 22" flad-skærm, som kan drejes både mod den store rundsiddegruppe, eller mod den dejlige store dobbeltseng, som måler to meter i bredden, og er af højeste kvalitet. De to oplyste vitrine-skabe på hver side sørger for endnu mere "hjemme" følelse.
Seks forskellige grundrids
Champagnefarvede skabe og skuffer præger det smarte og moderigtige køkken, igen brudt af to langsgående kromlister. Alle skuffer er med "soft close" og køleskabet indeholder en udtagelige frysedel. Der er masser af skabsplads, og arbejdspladsen er overraskende stor, der er blandt andet god plads til kaffemaskinen.
Puccini serien fås i seks forskellige grundrids, Den mindste er en 495 HE som er 495 cm lang og 230cm bred. Den er indrettet med to enkeltsenge bag i. lige som det findes i 560 UEB, som dog er 250 cm bred. De fire øvrige grundrids er med modsat opbygning, nemlig sovepladser i fronten, og siddegruppe i bagenden. Her fås også en model med enkeltsenge: 550 E.
Modellerne 560 TD og 655 D har dobbeltseng i højre side langsgående. I 560 TD er badeværelset ved siden af sengen, mens det i 655 D ligger midt i vognen. Den største af modellerne er 685 DF som er med fritstående dobbeltseng, her er man meget tæt på et decideret sove-værelse, den megen plads og den frie seng giver et meget luksuriøst indtryk.
| Se også... |
| Annonce: |
|
|