| Om CampingDanmark | Facebook | Nyhedsmail | Klub | Forum | Det sker | Shop | Opslagstavle | Rejseblog | NetTv | Foto | Link |
|
De første små, lette og smarte rejsevogne, der kom på markedet, var egentlig tiltænkt det uge publikum. De bed aldrig rigtig på krogen. Det gjorde til gengæld den ældre generation, hvor børnene var fløjet fra reden.
Det første man lægger mærke til ved denne campingvogn er udseendet, men den gemmer på langt flere overraskelser, når man går ind i vognen. Der er tale om en lille kompakt campingvogn, der er ideel til to personer. Dens helt store fordel uanset om man kan li´ udseendet eller ej er, at den kan komme med over alt. Med en totalvægt på 1.000 kg kan den også trækkes af en lang række biler på markedet. Den aerodynamiske form gør også, at man sparer på brændstoffet.
Enorm rejsefrihed
Med denne Adria Action bag bilen er der lagt op til ferier over alt i Europa og det er netop, hvad målgruppen gør. Det grå guld har i den grad taget den lille campingvogn til sig. Børnene er fløjet fra reden og man har alt, hvad man skal bruge i det lille hus. Man skal heller ikke tænke på, om man kommer til at køre ind i en lille sydfransk by eller for den sags skyld parkering. Det lille vogntog kan komme frem over alt.
Funktionel indretning
Der er meget lidt plads på de fire meter, som campingvognen måler, men alligevel har man fået plads til et helt hjem og det er i sig selv imponerende. Campingvognen har køkken, toilet og bad, soveværelse og stue. De to sidstnævnte er et og samme sted for siddegruppen skal reddes op hver aften, så man får en stor dobbeltseng. Den er bred nok til, at man kan have et barn imellem de to voksne. Man sover på de tykke hynder fra siddegruppen, så hvis man vil have ekstra komfort, kan en ekstra rullemadras anbefales. Køkkenet har alt det et køkken skal have, men på meget lidt plads. Det er dog fuldt funktionelt, og med fyldt vandtank, gaskasse og køleskab, er der intet i vejen for at begive sig ud i det fri. Man har alt med. Taget pladsen i betragtning er der fornuftigt med opbevaringsplads i de store udtræksskuffer. Badeværelset ”ERGO” er multifunktionelt og har det hele om end på lidt plads, og det giver en enorm frihed at have det med undervejs.
Solid konstruktion
Den solide konstruktion på AL-KO chassis og med AL-KO stabilisator gør den kompakte campingvogn yderst solid. Tag og sider er konstrueret af glasfiber, så man undgår haglskader. Den solide konstruktion kommer til sin ret under kørsel, hvor man klart føler, at campingvognen ligger stabil på vejen. Den sjove form er udelukkende design, mens døre og vinduer alle har en funktion. I sær det store skylight vindue i fronten er værd at bemærke. Det giver ikke bare et brugbart indfaldene lys, men også en flot udsigt, når man ligger i sin dobbeltseng.
Plads til begejstring
Der er først og fremmest tænkt i, at det funktionelle skal fungere og dernæst er der kælet for designet. Adria Action er også et hyggeligt hjem i sær i siddegruppen er der kælet for de hyggelige detaljer med lys og pyntehylder. Der er også mulighed for både at høre musik og se Tv. Til højre for indgangen er der på væggen monteret Tv arm, som er med som standard.
På mange måder har man ikke brug for mere end, hvad der findes i denne campingvogn og slet ikke, hvis man bare er to voksne. Man får meget campingvogn for pengene, fordi der er en masse ekstraudstyr med i prisen og så er det oven i købet en campingvogn, der bliver lagt mærke til på landevejene.
Fakta
Model: Adria Action 361 LH – 2012 model
Totallængde: 401 cm
Total bredde: 219 cm
Totalvægt: 1.000 kg
Lasteevne: 200 kg
Antal sovepladser: 3
Fortelstmål: Special
Varmesystem: Truma blæsevarme
Skylight vindue er ekstra udstyr
Egnede campingtrækkere: Nissan Juke (Foto), Mitsubishi ASX og Suzuki SX4
Læs mere på www.adria.dk
| Se også... |
20-09-2011
|
|