CampingDanmark.dk

23.10.11

Af: Anne-Vibeke Isaksen Fotograf: Rasmus Schønning
Bogmærk eller del
 

Test: Cabby 620 + helårsvogn med klassisk indretning for to personer

Cabby er kendt for at producere campingvogne af høj kvalitet til helårsbrug. Det er klart en af markedets dyre campingvogne, og spørgsmålet er, om man får valuta for pengene. Denne test er foretaget i Orsa Grönklitt for at teste det svenske mærke i ekstremt vintervejr.

Cabby er kendt for at producere campingvogne af høj kvalitet til helårsbrug

Cabby er kendt for at producere campingvogne af høj kvalitet til helårsbrug


Klassisk indretning

Denne Cabby 620 + har en hel klassisk indretning med fransk dobbeltseng og badeværelse i den ene ende og stor siddegruppe i den anden. I midten af campingvognen er der stort køkken med alt det et køkken skal have. Med andre ord har denne campingvogn en hel klassisk indretning, der er ideel til to personer, der vil have god plads. Indretningen er hyggelig med komfortable siddepladser og hyggelig belysning. Man føler sig godt tilpas i det lille hus på hjul, selv om sneen vælter ned udenfor er der ikke koldt, men det skyldes teknikken i denne vogn.

Rummelig soveafdeling

Rummelig soveafdeling


Soveafdeling med plads og hygge

Soveværelset er rummeligt og man har god plads til alle ens ting. Dobbeltsengen har en fantastisk madras, hvor man sover godt. Det betyder alt for ferien. Under sengen er der et stort opbevaringsrum til bl.a. campingmøbler. Toilettet er også stort og man har god plads. Pladsen er en af kvaliteterne i denne vogn.

I det store garderobeskab er der ekstra varmt og udluftning, hvilket gør det til et ideelt sted at hænge overtøj og stille sko, der har været ude i sneen. Under siddegruppen er der skibakke.

God køkkenplads

God køkkenplads


2,5 sektioners køkken

Der er også god plads i køkkenet. Ikke bare i skabene men også gulvplads, så man let kan komme forbi hinanden. Det betyder meget for rummeligheden i hele campingvognen. Der er alt det man skal bruge i et køkken og igen i et lækkert design, der matcher tidens trends. Alle skabe og skuffer er af højeste kvalitet og man mærker, at der er tale om høj kvalitet i bygningskonstruktionen. Skufferne har soft close. Det er en smag sag om man kan li´ de matterede ruder i overskabene. De kræver en vis orden i skabene for at der ser pænt ud.

Indretningen i Cabby 620+ er hyggelig med komfortable siddepladser og hyggelig belysning

Indretningen i Cabby 620+ er hyggelig med komfortable siddepladser og hyggelig belysning


Indeklima i top

Campingvognens indeklima er ganske enkelt eminent. Det er let at styre fra panelet, så snart man er koblet til strøm eller gas. Man regulerer selv temperaturen og sågar, hvor varmt man vil have det i enten soveværelse eller stuen. Gulvvarmen er uundværlig på vintercamping, fordi den giver en jævn og behagelig temperatur i hele campingvognen. Det mærkes tydeligt, at denne campingvogn er ”født” med alle de tekniske varmesystemer. Der er ingen kuldebroer og ingen kondens uanset, hvor koldt det er ude. Det er i sig selv imponerende og pengene værd, hvis man har behovet.

Cabby 620+ ligger tungt og meget stabilt bag bilen, selv ved overhalinger og på ujævn vej

Cabby 620+ ligger tungt og meget stabilt bag bilen, selv ved overhalinger og på ujævn vej


Test af køreegenskaber

Mange producenter har mest fokus på design, interiør, flotte stafferinger og farvesammensætninger. Det har Cabby også, men langt størstedelen af innovationen fra Cabby ligger på det tekniske. Det kommer til udtryk i konstruktionen, der er yderst stabil og varmefunktionerne, der virker optimalt, selv om vejret bider fra sig.
Det sidste område er mindst lige så interessant. Det er køreegenskaberne.

Måden campingvognen pakkes på, er altafgørende for sikkerheden under kørsel

Måden campingvognen pakkes på, er altafgørende for sikkerheden under kørsel


Sikker campingferie

Når man pakker sin campingvogn og kører på ferie med familien, er det altafgørende, at sikkerheden er i top. Hvis man skal køre mange kilometer, er det endnu mere afgørende, at man kan slappe af bag rettet og det kan man, når vogntoget ligger stabilt på vejen. Hvis det ikke gør, kan det skyldes flere ting så som forkert pakning, forkert dæktryk og forkert kugletryk. Er disse ting i orden og campingvognen stadig sejler bag bilen, bliver det en udfordrende køretur.

Med Cabby 620+ bag bilen er der tale om en sand fornøjelse. Campingvognen ligger tungt og meget stabilt bag bilen, selv ved overhalinger og på ujævn vej. På denne tur er der også kørt i snestorm og på ujævne isglatte veje og campingvognen har været en sand fornøjelse.

Cabby 620+ - helårsvogn med klassisk indretning

Cabby 620+ - helårsvogn med klassisk indretning


Konklusion

Campingvognen er spækket med luksus, og man får optimal komfort på alle ferier. Teknikken i Cabby er det som koster, men man får også valuta for pengene. Indretningen handler om at finde det som passer til familiens behov. Konstruktionen og de køretekniske egenskaber er blandt det allerbedste, der findes på markedet i dag.

Størstedelen af innovationen fra Cabby, ligger på det tekniske

Størstedelen af innovationen fra Cabby, ligger på det tekniske


Hovedfakta – se den komplette udstyrsliste på www.cabby.dk

Totallængde: 751 cm
Totalbredde: 234 cm
Totalvægt: 1490 – 1800 kg
A-mål: 1020 cm
Varmesystem: Alde Compact
Chassis: AL-KO, ATC, AKS som standard.

Fem års tæthedsgaranti
To års totalgaranti

Læs mere på www.cabby.dk

Se også...

Tv-klip: Rejsemagasinet - Vintercamping, Orsa Grönklitt med Cabby

Se klippet fra vintercampingtur til Orsa Grönklitt i Sverige. Klippet er vist i forbindelse med Tv-programmet Rejsemagasinet, der denne gang handler om vintercamping.

02-12-2011

Campingdanmark.dk
Seneste nyt
Jysk Caravan Center
PJ Caravan
NBC Niels Brændekilde ApS
Vendelbo Vans
  Glemt kodeord?